Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
258
Weimouthsfhrreu forekom mig bedre at modstaae Vinden
end den almindelige Fyr, derimod forholdt Lærken sig omtrent
mod Vinden som Fyrren. Ogsaa ved Hornbek viste det sig,
at Fyrren ikke modsraaer Vinden saa godt som Granen, og
neppe saa godt som Birken, men det maa dog ogsaa erindres,
at Mergellaget der paa Stedet ikke laae langt under Sand-
laget. Paa en Lavning ved Stranden havde afdøde Justits-
raad og Skovrider Bjornsen anstillet Forsøg med endeel Træ-
arter. Her fandtes Guldregn af omtrent 3' Hvide og godt
Udseende; Hvidtjørnen var derimod lav, udbredt, 6 a 12"
lang, men med frisk Løv. Fyrren bøiede sig strax for Vinden,
hvorimod den almindelige Gran vel led af den, men gik dog
lige iveiret. Bedst trodsede ?inu8 alba denne, og det var paa
et Par Exemplarer ikke at see, hvorfra Vinden kom; de havde,
da jeg saae dem, en Alder af 10 L 12 Aar, bare Kogler og
vare omtrent 4 Alen høie. Næst efter denne Træart fandtes
der nogle Exemplarer af Hvid-El, som i Form af Buske
viste kraftig Væxt, havde en Høide as 3 Alen og havde ud-
bredt sig noget ved Rodskud. Paa et andet Sted trivedes
Selie - Pilen meget godt, men Bunden var ogsaa her fugtig.
Og paa et tredie stod en Birkebestand, som fra N. V. mod
S. O. dannede en opadgaaende Skraaning, hvis Vinkel mod
Horizonten var omtrent II». Lærken forholdt sig ogsaa her
mod Vinden omtrent som Fyrren. Weimouthsfyrren syntes
at holde sig bedre, men trives bedst paa Skraauinger. I
Odsherred blev den meget søgt af Bønderne, der vilde
have gjort den Erfaring, at deus Træ ikke angrebes as Orm.
Justitsraad Bjørnsen, som med saa meget Held virkede i mange
Retninger, havde ogsaa med Held anvendt Udsæd af Naaletræ-
fro i Lyngsletter.
As Naaletræer antager man Uiuu8 inop8, I'iuns auslriaoa
og kluns alba, og af Løvtræer Alm og Sølvpoppel sor de
haardfyreste mod Vinden. Jpvrigt er Bindens skadelige Ind-
flydelse paa Trævegetationen ingenlunde saa stor ved Katte-
gattet som paa de vestjydste Klitter eller ved Vesterhavets
Nærhed, hvilket Træernes Udseende i hine Egne godtgjør.