Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
258 Weimouthsfhrreu forekom mig bedre at modstaae Vinden end den almindelige Fyr, derimod forholdt Lærken sig omtrent mod Vinden som Fyrren. Ogsaa ved Hornbek viste det sig, at Fyrren ikke modsraaer Vinden saa godt som Granen, og neppe saa godt som Birken, men det maa dog ogsaa erindres, at Mergellaget der paa Stedet ikke laae langt under Sand- laget. Paa en Lavning ved Stranden havde afdøde Justits- raad og Skovrider Bjornsen anstillet Forsøg med endeel Træ- arter. Her fandtes Guldregn af omtrent 3' Hvide og godt Udseende; Hvidtjørnen var derimod lav, udbredt, 6 a 12" lang, men med frisk Løv. Fyrren bøiede sig strax for Vinden, hvorimod den almindelige Gran vel led af den, men gik dog lige iveiret. Bedst trodsede ?inu8 alba denne, og det var paa et Par Exemplarer ikke at see, hvorfra Vinden kom; de havde, da jeg saae dem, en Alder af 10 L 12 Aar, bare Kogler og vare omtrent 4 Alen høie. Næst efter denne Træart fandtes der nogle Exemplarer af Hvid-El, som i Form af Buske viste kraftig Væxt, havde en Høide as 3 Alen og havde ud- bredt sig noget ved Rodskud. Paa et andet Sted trivedes Selie - Pilen meget godt, men Bunden var ogsaa her fugtig. Og paa et tredie stod en Birkebestand, som fra N. V. mod S. O. dannede en opadgaaende Skraaning, hvis Vinkel mod Horizonten var omtrent II». Lærken forholdt sig ogsaa her mod Vinden omtrent som Fyrren. Weimouthsfyrren syntes at holde sig bedre, men trives bedst paa Skraauinger. I Odsherred blev den meget søgt af Bønderne, der vilde have gjort den Erfaring, at deus Træ ikke angrebes as Orm. Justitsraad Bjørnsen, som med saa meget Held virkede i mange Retninger, havde ogsaa med Held anvendt Udsæd af Naaletræ- fro i Lyngsletter. As Naaletræer antager man Uiuu8 inop8, I'iuns auslriaoa og kluns alba, og af Løvtræer Alm og Sølvpoppel sor de haardfyreste mod Vinden. Jpvrigt er Bindens skadelige Ind- flydelse paa Trævegetationen ingenlunde saa stor ved Katte- gattet som paa de vestjydste Klitter eller ved Vesterhavets Nærhed, hvilket Træernes Udseende i hine Egne godtgjør.