Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
259 Havtaager forekomme undertiden, men de st'ulle ikke være saa stærke som Vesterhavets. Landklitterne eller Zndsandene. Disse forekomme alene i Jylland, men ere dog hverken af nogen stor Udstrækning eller af synderlig Betydning, idet de nu størstedeels ere dæmpede og tildeels bevoxede. Vel ud- fordre de endnu noget Arbeide hist og her, men det er i oet Hele dog ubetydeligt. Derimod maa man have sin Opmærk- somhed henvendt paa, ikke ved Uforsigtighed eller Ligegyldighed at fremkalde dem, hvilket kan flee ved Bortrhdning af Skove, ved Hedebrand, Mosebrand, Soers Udtørring og overhovedet ved at borttage Jordfladens øverste Dække, hvis Underlag er Flyvesand. De bestaae, ligesom Havklitterne, deels af Slet- ter, deels af mindre og større Bakker. Disse opnaae dog ikke den Størrelse som i Havklitten og have heller ikke det vilde Udseende, men skulle være vanskeligere at faae bevoxede, idet Sandet her skal holde sig mere tørt, medens paa samme Tid den fugtige Søluft mangler. Muligen er Sandet ogsaa grovere. De ere dannede paa samme Maade som Havklitten, kuu at Havet ikke har opkastet Sandet, men dette har udgjort Overfladen af de Laudstræl'ninger, hvorpaa Klitterne eller Jndsandene findes, og idet at disse Flader ere stillede blot for Ninden, er endeel af Sandet sammenblæst til Klitter paa samme Maade som i de øvrige Klitstrækninger. Bevoxningen er tildeels ogsaa den samme, de høiere Punkter bedækkes as Klittag, Sandfkjæg o. fl., Sletterne af Lhngplanter og nogle Halvgrcesser m. v. Dog finder man hist og her Holme af Egepurrer og Bæverasp. De staae tæt paa hverandre, grønnes hvert Aar, men opnaae kuu en Hpide af indtil nogle Fod, og videre komme de ikke. Disse Purrer ere Levninger fra en fordums Skov, som har staaet paa en bedre Bund, men senere er bleven ødelagt as det saakaldte Hedesand, der er meget ufrugtbart. Kun der, hvor dette Sand ikke har dækket Træernes Rødder saa stærkt, at Livskraften er uddød, have de udsendt nye Skud, og hvor disse have havt Kraft nok til at 17*