Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

260 gjennembrhde Sandlaget, vise de sig nu som hine Purrer, der dog deels paa Grund af Bundens Ufrugtbarhed, deels som Følge af ugunstige klimatiske Forhold kun kunne vegetere, uden nogensinde at blive til Træer. Saa venlige saadaune smaae grpnne Holme end see nd midt i den ialmindelighed forresten triste Hede, saa ere de dog kun et sørgeligt Vidne om hine fordums stolte Skove, hvormed Jordbunden engang var beklædt. Sandenes Dæmpning skeer paa samme Maade som i Havklittett, dog har matt paa flere Steder sygt at bringe dem under Bevoxning af Skov. Saaledes har man i Randbølle og Nvrnp Sogne i Veile Amt sygt at opelske Skov for Statens Regning paa de Sandstrcekniuger, som der sindes; men efter Dalgas's Beskrivelse af dette Amt, som ndkont' 1826, berettes, at uagtet de store Snmmer, der ere anvendte derpaa i et Tidsrum af mere end en Snees Aar, have Om- kostninger, Kunst og Flid dog knn udrettet lidet. Fyrren vil ikke trives der, og det synes at Granen heller ikke vil lykkes, thi selv de Graner, som have staaet i næsten 20 Aar, ville ikke ret frem. Naar de have naaet en vis Høide, tage de vel til i Omfang, men voxe ikke længere og Toppen gaaer ud. Enkelte Pletter med leret Underlag have vel en frodigere Næxt; men netop dette viser Grundens Indflydelse paa de uuge Træer. Nu gjennembores Ahlen ved Plantningen, men om det vil befordre en frodigere Væxt, kan Tiden fyrst lære. 1821 plantedes 40,000 Graner, som ikke ndholdt Tørken. At der alligevel kan voxe Skov paa Hedeegne, sees i S. Omme Sogn, et af de vestligste Punkter i Amtet, hvor nogle store Sølvpopler tiltrække sig enhver tænkende Reisendes Opmærk- somhed. Men netop saadanne Exemplarer vise ogsaa, at Fremgangen af Skovanlæg i disse Egne aldeles beroer paa, at der kan skaffes Læ og at ingen Ahl sindes i Underlaget. I Ningkjvbing Amt har man anstillet Forspg med Udsæd af Birke-, Fyrre- og Granfrv mellem Klittaget i Klitten, af hvilket Fyrren synes at ville lykkes bedst, ifølge Amtets Be- skrivelse af Hald 1833. Paa sine Steder fredes Egepurrene