Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
261
paa Heden med nogenlunde Held, dog. blive Stammerne
krogede. Jøvrigt skal Fyrren ogsaa paa andre Sande, hvor
Forsøg ere austillede med Trceopelskning, lykkes bedst. Efter
samme Forfatters Mening er det nødvendigt at plante eller
saae saa tcet som muligt, forat Træerne ved deres sluttede
Stand kunne faae desmere Kraft til at modstaae Stormen,
hvis Angreb paa eukeltstaaende Træer bliver deres visse Under-
gaug. Nægtes kan det ikke, siger Forf. fremdeles, at et Trce
af samme Art jo groer langsommere her (det er paa Vestkysten)
eud i østligere Egue; men adskillige Træsorter taale dog
Klimatet saare vel; blaudt dem fortjene især at anbefales,
hvor Jorden er leeragtig, Egen og Asken.
Paa Riudum Indsande beghndtes et Trcecmlceg i Aaret
1827 af Fyr, Gratt og Lærke, samt nogle Sølvpopler, Røn
og endeel Birk. Birken seer maadelig ud, Rønnen er af
liden Bæxt, men seer ret frist ud, Sølvpoppelen omtrent lige-
saa. Fyr og Lærke voxe hurtigere end Granen,, men bpie sig
stærkt for Vinden og gaae tidligere ud end denne, der dog,
naar den staaer frit, ikke kan taale Vinden, men bortdoer,
hvorimod den vedbliver saalænge den vegeterer at flyde sine
Skud lige iveiret. Mauge 10 a 12 Aar gamle vare for 8
Aar siden ikke mere end 1' høie. Beskyttede og tcet sluttede,
voxede Naaletrceerne dog frem. De højeste vare dengang
3—5 Alen, men om de i Tiden ville holde sig, er endnu
uvist. Efter hvad en særdeles dygtig og erfaren Mand har
berettet mig om Forsøg med Træopelskning i andre Indsande,
komme Træerne der aldrig til nogen synderlig Størrelse, men
blive staaende som Buste, naar do have naaet en Høide as
nogle Alen; det gjcelder nemlig Naaletræer.
Endnu er der anstillet mange andre Forsøg i Hede-
strækninger og tildeels med Held, men Forholdene ere ogsaa
tildeels ailderledes end i Klitten, som egentlig er Gjenstandeu
for denne Afhandling, og jeg vil derfor afbryde her, saavel
med Skovopelskning i Indsande som med selve disse, for der-
efter at gaae over til fremmede Landes Klitter, af hvilke jeg