Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

262 dog kun vil omtale de franske, hollandske og preussiske, og begynde med Klitterne i Frankrig. Det kan naturligviis ikke være min Hensigt at afhandle de udenlandske Klitter eller deres Behandling med den Fuld- stændighed som de danske; de franske ligge desuden i et Klima, der er langt forfkjelligt fra vort, og betinge altsaa ogsaa en anden Behandling end vore, selv om Sandmassen er af samme Beskaffenhed; tilmed ere disse Klitter mig ogsaa mindre bekjendte, hvorfor jeg maa indskrænke mig til det Vigtigste om dem. Efter Pannewitz's „Auleitung zum Anbau der Sand- flächen, 1832", sknlle de vestlige Kyster af Frankrig have et Klitareal af 150 dj Mile, hvoraf 42 m Mile dengang vare aabne (»dæmpede). Det er paa Kysten ved Garoune-Floden ud imod den biscaiiste Havbugt, at Klitterne især ere be- liggende; dog findes der ogsaa nogle i Bretagne, hvor i Slutningen af det 17de Aarhundrebe Skade anrettedes ved Sandflugt, men nu er nok ethvert Spor heraf forsvuudet. Derimod skal paa andre Steder endnu i dette Aarhundrebe eller i Slutningen af forrige Landsbyer være ødelagte af Sandflugt; men ogsaa denne er nu, saavidt mig bekjendt, dæmpet, og man har endog for mere end et halvt Aarhundrebe siden begyndt at beplante Klitterne med Strandfyr (?inu8 maritima), hvilket skyldes Bremontier, der herved har gjort sig fortjent, og denne Beplantning, som senere er fortsat, skal lykkes saa vel, at en stor Deel af Klitterne nu ere bevoxede med denne Fhrreart. De hollandske Klitter. Holland er, ligesom Danmark, paa hele sin Vestkyst, som og Derue omkring Zuidersoen, indfattet af et Klitbælte eller Klitrcekke fra 1000 a 2000 Alens indtil omtrent 1 Mills Brede. Det hele Areal kan man efter et Kort af vi. Staring anflaae til omtrent 10 jD Mile. Det er især ved Haarlem og Alkmaar at Klitten naaer sin største Udstrækning mod D.,