Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
263
hvorimod den fra Petten til Helder neppe er mere erdLOOO
Alen bred.
Ved ter Heide bortskhlles Kysten betydeligt, og for at
beskytte den og Klitten har man paa en Strækning af omtr.
H Miil anlagt 22 Sporer (paa Thdsk „Höfter", paa Hollandsk
„Hoofden") af Faskiner og svære Stene, lodret fra Klitrækken
og ud imod Havet. De have en Længde af 550—600' og
naae omtrent til Havets laveste Vandstand. Vreden er 15 Al.
Da Klitten her er saa smal og egentlig ikke andet end en
Klitrimme, som vil gjenuembrhdes af den fprste hsie Storm-
flod, har man, for at sikkre sig mod Oversvømmelser af det
flade Delflaud, som paa sine Steder endog ligger under
Havets Niveau, endnu nogle hundrede Alen bagved Klit-
rimmen opsprt et Sanddige, hvis Høide over daglig Flod er
13'. Det har et 10-fodigt Anlæg mod V., et 2-fodigt mod
D. og en 10' bred Kappe. Det er bevoxet med Klittag og
andre Sandgræsser, kun paa et enkelt Sted bedækket med
Græstørv. Et saadant Dige kaldes „een Slaperdijk" (af slapen,
sove, hvile), fordi det endnu er i Uvirksomhed. Ligesom
Sporerne have viist sig meget hensigtsmæssige, saaledes er
dette Dige fuldkommen betryggende mod Stormfloder.
Ved Petten (Hondsbosch) bortflylles Kysten ligeledes meget
betydeligt og er vel i de sidste halvandet hundrede Aar bort-
skyllet med omtrent 8' aarligt. Man har derfor ligeledes her
været betænkt paa at beskytte Kysten ved Steensporer, da
Klitrimmen eller Diget ogsaa paa dette Sted er saa smalt, at
det ikke taaler en videre Bortskylling. Tid efter anden har
man saaledes paa en Strækning af noget over Miil
(4500 el) anlangt 28 Sporer, konstruerede noget anderledes
end dem ved ter Heide. De ere 180—200 Alen lange, 19^
brede ved Roden (mod Landsiden) og 32' brede ved Hovedet
(den hderste Ende), som er dannet efter en Cirkelbue. Paa
underliggende Fastinlag lægges mindre Stene; derover lægges
atter et Faskinlag, som bedcekkes med Muurbrokker, hvorpaa
der hvile svære Dcekstene imellem lave Gjerder og 3 a 4"
tykke Pæle, som ere nedrammede i Fiirkanter. Langs igjennem