Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
265
sættelseu for Luften og Solen her har bevirket Forbindelsen
mellem Kalken og Scmdet. Maaskee vil engang, naar Tusinder
af Aar ere henrundtte, den hele Klitstrcekuing være forvandlet
til et mægtigt Sandsteenslag.
Høiden af de hollandske Klitter er 20 ä 30 iudtil 50 a 60'
over Havet, maaskee Kamperduin ved Petteu naaer en Høide af 100'.
Klitten bestaaer ikke her som i Jylland af store isolerede
Bakker med omgivende Sletter, eller af store vide Sletter om-
givne af Klitrækker; men foruden af Havklitten, som danner
umiddelbart ved Havet en sammenhængende Klithede, mere af
eu uordentlig Sammeuhobning af lavere, flade eller ruudlige,
og høiere, mere skarpt tillpbeude og steile Bakker, med ligesaa
mange smaae Dale og Lavninger. Kuu paa enkelte Steder
fmdes Sletter, men af langt mindre Omfang end de jhdske.
Klitteu, afseet fra dens enkelte Ujevnheder, er hviest mod
Havet og daler mod Land; deu er altsaa ogsaa heri forskjellig
fra den jydske. Ifølge disse Forhold syues det, at Gruudeu,
hvorpaa de hollaudske Klitter hvile, har været mere eensartet
og jevu end den, hvorpaa de jhdske have leiret sig; her syues
deu nemlig at have bestaaet af Syer, Moser og tort Land,
hvorved Saudeue ere blevne mere spredte, uuder de hollaudske
Klitter har deu sandsyttligviis bestaaet af et jevut Eng- eller
Torvterraiu, hvorved Sandet ep udbredt mere ligeligt over
det Hele, dog naturligviis aftagende mod D., og Viuden har
som Følge deraf ikke som hos os dauuet hoie Bakker udenom
store Sletter, eller kastet store Saude iud mod Laud, meu
givet Klitterne en mere bølget Karakteer. Jøvrigt ere de
dannede paa samme Maade som vore, idet Havet har op-
kastet Sandmasseu, som da af Biudeu er transporteret videre.
Man finder, ligesom hos os, Martørv under Klitten og
muligen bestaaer Størstedelen af Undergrunden af Martorv.
Klitvegetationen bestaaer paa Havklitterne næsten ude-
lukkende af Klittag, som bliver sparsommere, jo mere man
rykker iud mod Land, og tildeels næsten ganske forsvinder.
Landklitterne ere, foruden af Klittag, som paa sitte Steder dog
kult træffes enkeltviis, bevoxede med forskjellige Sandplautcr,