Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
265 sættelseu for Luften og Solen her har bevirket Forbindelsen mellem Kalken og Scmdet. Maaskee vil engang, naar Tusinder af Aar ere henrundtte, den hele Klitstrcekuing være forvandlet til et mægtigt Sandsteenslag. Høiden af de hollandske Klitter er 20 ä 30 iudtil 50 a 60' over Havet, maaskee Kamperduin ved Petteu naaer en Høide af 100'. Klitten bestaaer ikke her som i Jylland af store isolerede Bakker med omgivende Sletter, eller af store vide Sletter om- givne af Klitrækker; men foruden af Havklitten, som danner umiddelbart ved Havet en sammenhængende Klithede, mere af eu uordentlig Sammeuhobning af lavere, flade eller ruudlige, og høiere, mere skarpt tillpbeude og steile Bakker, med ligesaa mange smaae Dale og Lavninger. Kuu paa enkelte Steder fmdes Sletter, men af langt mindre Omfang end de jhdske. Klitteu, afseet fra dens enkelte Ujevnheder, er hviest mod Havet og daler mod Land; deu er altsaa ogsaa heri forskjellig fra den jydske. Ifølge disse Forhold syues det, at Gruudeu, hvorpaa de hollaudske Klitter hvile, har været mere eensartet og jevu end den, hvorpaa de jhdske have leiret sig; her syues deu nemlig at have bestaaet af Syer, Moser og tort Land, hvorved Saudeue ere blevne mere spredte, uuder de hollaudske Klitter har deu sandsyttligviis bestaaet af et jevut Eng- eller Torvterraiu, hvorved Sandet ep udbredt mere ligeligt over det Hele, dog naturligviis aftagende mod D., og Viuden har som Følge deraf ikke som hos os dauuet hoie Bakker udenom store Sletter, eller kastet store Saude iud mod Laud, meu givet Klitterne en mere bølget Karakteer. Jøvrigt ere de dannede paa samme Maade som vore, idet Havet har op- kastet Sandmasseu, som da af Biudeu er transporteret videre. Man finder, ligesom hos os, Martørv under Klitten og muligen bestaaer Størstedelen af Undergrunden af Martorv. Klitvegetationen bestaaer paa Havklitterne næsten ude- lukkende af Klittag, som bliver sparsommere, jo mere man rykker iud mod Land, og tildeels næsten ganske forsvinder. Landklitterne ere, foruden af Klittag, som paa sitte Steder dog kult træffes enkeltviis, bevoxede med forskjellige Sandplautcr,