Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

266 f. Ex. Sandsviugel, Gnul Snerre sOalinm vornm) og andre ogsaa i de danske Klitter forekommende Planter, samt Mos. Dog danner denne Vegetation ikke nogen Grønsvær. Paa sine Steder ere store Flader alene bedækkede af et tæt Lag Rensdyrlav, hvorimellem kun findes Klittag som enkeltstaaende Straae. Marehalm forekommer hyppigt i de hollandske Klitter, dog uden paa noget Sted at udgjpre Hovedvegetationen. Den findes enten umiddelbart ved Havet eller ved beboede Steder, hvorimod jeg kun sjeldeu fandt en Plante midt i Klitten. Ogsaa Sand-Tidsen (Havtornen) forekommer der, men næsten knn ved Havet, sjeldnere eller mindre hyppig indenfor Hav- klitten, flet ikke i Landklitten. Flere Planter, som jeg ikke har fnndet i de danske Klitter, fandt jeg i de hollandske, nemlig: Almindelig Asparges i^sparagUs okkieinaljss. 1^ hole, med Frugt svavel ved Strand- som Landsiden. Ager-Snerle lOonvolvulus ai-v6U8i8>. Hyppig i Laudklitten, Kantet Konval <6onvallai-ia ColyKonatum), Uiplo- taxis tknuiloli'a? Almindelig Gulerod fDanoUs eurotas, k- Bjerg-Mandstro fkevnssuim oampostrøs, Sump- Huullæbe (kpipaetis pnlnstriKs; Klitdale, Bredbladet Huullæbe latikolias. Bladnerven ikke duunhaaret-ru, Frugtknuden ikke eller kun lidt klæbrig-dunnhaaret, Stængelen overalt haaret, men ikke klæbrig; Klitdale, ^°. Langaxet Traadspore lUymnaäknia eonop86a?s; Klitdale, Al- miudelig L'ignster lbi^Ustrum vttlKares. Temmelig hyppig ved Scheweuingen, meu smaae, Pilebladet Kattehale sbMrum 8ali6ai-ia>. I om Vinteren oversvømmede Klitdale, . Toaarig Natlhs iOenoiltøra bionniss, Aaben- blomstret Vintergrøn il'yrola rotuncli'folias. Blomsten har en behagelig sod Lngt, noget liig Liljekonval. Klitdale, Stilk-Eg <l)v6rett8 pectunenlatas. Stammen 3 a 4" i Diameter, Høiden 3—5 Alen, Krøllens Diameter 6—8 Alen. Læge-Sæbeurt <8aponaria oMoinaliss. Leddene klæbrige, Bittersød Natskygge iSolamtm vuloamara). Bed