Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
11 Følge deraf afkjøler den varmere Luft ovenover, hvorved Dampen fortættes; ja, der kan endog danne sig Skyer i de høiere Luftlag over saadanue Steder, ved forresten klar Luft og fjernt fra Land. Rigtignok siger Humboldt, at i de vindstille Negioner kan Solens Varme kun lidet befordre Fordnnstnin- gen, fordi der her paa Havets Overflade ubevægeligt og ufor- nyet hviler et med Saltdunst svangert Luftlag. Heraf skulde man altsaa antage, at der ved Havets Fordampning kunde føres Saltpartikler med; men ialmindelighed forholder dette sig ikke saaledes, og er det virkeligt Tilfældet i hine Regioner, maa der være egne Aarsager tilstede, som bevirke det. Nogle mene nok, at Havtaagen foranlediges ved, at Storm løsriver Vanddele fra Havets Overflade og fyrer dem op i Luften, hvor de samles til Taage, og i saa Fald vilde denne nødvendigviis indeholde de samme Bestanddele som Hav- vandet, altsaa ogsaa Salt; men fordetforste har jeg, som be- mærket, ikke seet, at Taagen afsætter noget Saltlag, fordetaudet har det, de fleste Gange jeg har seet Havtaager, været alminde- lig Blæst en hecl Uge, vel endog længere, før Taagen viste sig, og i den Tid kan Vandet ikke være ført op i Luften af Vinden, og Vinden altsaa heller ikke have dannet Taagen; thi i læn- gere Tid vilde den dog neppe svæve omkring, saameget mindre som det ogsaa kan være fralands Vind og stærk Blæst et Par Dage før Taagens Forekomst, hvorved den sattdsynligviis vilde være fort bort. Tilmed vilde Tangerne ogsaa hyppigere vise sig, især om Vinteren, da det ikke saa sjeldent er Blæst; men deels have vi ikke Havtaager efter stærk Blæst, deels er det netop om Foraaret og Forsommeren at de hyppigst forekomme, og vi have da mindre Blæst end om Vinteren, og oftere Blæst fra D. Jeg antager derfor ikke, at Havtaager dannes paa denne Maade, og heller ikke at de virke skadeligt paa Vegetationen, uden maaskee ved den pludselige og stærke Kulde, som de fore med sig. Om Havet ved eu Decomposition af sit Indhold rnnligen kan udvikle Chlor- og Joddampe, som da førtes med Taagen, veed jeg ikke, men jeg har ikke bemærket nogen