Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
Følge deraf afkjøler den varmere Luft ovenover, hvorved
Dampen fortættes; ja, der kan endog danne sig Skyer i de
høiere Luftlag over saadanue Steder, ved forresten klar Luft og
fjernt fra Land. Rigtignok siger Humboldt, at i de vindstille
Negioner kan Solens Varme kun lidet befordre Fordnnstnin-
gen, fordi der her paa Havets Overflade ubevægeligt og ufor-
nyet hviler et med Saltdunst svangert Luftlag. Heraf skulde
man altsaa antage, at der ved Havets Fordampning kunde
føres Saltpartikler med; men ialmindelighed forholder dette sig
ikke saaledes, og er det virkeligt Tilfældet i hine Regioner,
maa der være egne Aarsager tilstede, som bevirke det.
Nogle mene nok, at Havtaagen foranlediges ved, at Storm
løsriver Vanddele fra Havets Overflade og fyrer dem op i
Luften, hvor de samles til Taage, og i saa Fald vilde
denne nødvendigviis indeholde de samme Bestanddele som Hav-
vandet, altsaa ogsaa Salt; men fordetforste har jeg, som be-
mærket, ikke seet, at Taagen afsætter noget Saltlag, fordetaudet
har det, de fleste Gange jeg har seet Havtaager, været alminde-
lig Blæst en hecl Uge, vel endog længere, før Taagen viste sig,
og i den Tid kan Vandet ikke være ført op i Luften af Vinden,
og Vinden altsaa heller ikke have dannet Taagen; thi i læn-
gere Tid vilde den dog neppe svæve omkring, saameget mindre
som det ogsaa kan være fralands Vind og stærk Blæst et Par
Dage før Taagens Forekomst, hvorved den sattdsynligviis vilde
være fort bort. Tilmed vilde Tangerne ogsaa hyppigere vise
sig, især om Vinteren, da det ikke saa sjeldent er Blæst; men
deels have vi ikke Havtaager efter stærk Blæst, deels er det
netop om Foraaret og Forsommeren at de hyppigst forekomme,
og vi have da mindre Blæst end om Vinteren, og oftere Blæst
fra D.
Jeg antager derfor ikke, at Havtaager dannes paa denne
Maade, og heller ikke at de virke skadeligt paa Vegetationen,
uden maaskee ved den pludselige og stærke Kulde, som de fore
med sig. Om Havet ved eu Decomposition af sit Indhold
rnnligen kan udvikle Chlor- og Joddampe, som da førtes
med Taagen, veed jeg ikke, men jeg har ikke bemærket nogen