Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

12 Skade af dem paa Vegetationen, og det er tilmed ogsaa sjeldent, at Havtaager gaae ind over Land og meest forbigaaeude; thi den Taage, som vi ofte have om Efteraaret og Vinteren, især i October, November og December, og som rmdertiderl staaer hele Dage, er almindelig Landtaage. Det er rigtignok ikke saa sjeldent, at Planterne nærmest Havet bedcekkes af et Saltlag paa Vestsiden, saa at de baade glindse deraf og smage deraf; men det er ikke as Havtaage, det er af Havvandet, som med stærk paalands Vind løsrives som Støvregn og Skum og føres ind over Land, hvor det afsætter sig paa Planterne, og, som efter at være fordampet, efterlader de faste Stoffer, hvoriblandt Salt. Dette er et almindeligt Phænomen ved Have. Saaledes fortælles i „Berghaus's Hertha", at Vinduerne i Ragttsa bleve ved en Storm, som rasede i det sydlige Dalmatien den 8de Jannar 1825, beslaaede med Salt, ligesom med en Isskorpe. Hvorlangt saadant Stovvand fyres af Vinden, er vel ikke godt at afgjore, men det er da kun i Nærheden af Havet at det sætter Saltskorpe paa Planterne, hvorved nogle lide, medens andre, nemlig de egent- lige Strandplanter, godt knnne taale det; dog er det nok mu- ligt, at ogsaa de vilde lide, naar Saltet ikke igjen blev afvadflet ved Regn og Dug. Skjøndt den kolde og skarpe østenvind om Foraaret kan skade Planterne og afrive Træernes spæde Blade, saa er det dog her fornemmeligt N.V. Vinden, som virker skadeligt og øde- læggende paa Trævegetationen. Deuue Vind er ialmindelighed tør og kold, og kommer fra Grønland og de koldeste Egne hiiusides Atlanterhavet over dette, gjennem Gabet mellem Skot- land og Norge og over Nordsøen til os. De mere vestlige og nordlige Vinde sknlle først passere over Britannien eller Norge for at naae os, og virke derfor heller ikke saa stadeligt. Da disse, saavelsom de øvrige Vinde, kunne være ligesaa hef- tige, D. og N.O. derhos tilsyneladende ligesaa tprre og kolde, som N.V., synes det ikke usandsynligt, at denne rnaa medføre Luftarter (Dunster), som for Planten ere Gift, og muligen kunne disse Dunster hidfyres fra Island, hvor der baade er hede