Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

274 Materiale til den nye Sandflugt og den nye Klitrække. Selv den ældste Række naaedes og blev tildeels overføgen, og mange frugtbare Marker og Byer ødelagdes, ja, selv store Skovstrækninger bleve begravede. Saaledes blev i Aarene fra 1804 til 1827 et Areal af 1400 Morgen (648 Tdr. Ld.) Fhrre-Høiskov ødelagt. Denne Rækkes Brede er meget forskjellig, uden dog at være af nogen stor Udstrækning, idet den f. Ep. i Vestpreussen kun er indtil omtr. 1500 Alen bred, men med en Høide af indtil 180' over Havfladen, en Høide, hvortil der ikke findes Mage i de jydske Klitter. Ogsaa ved de prenssiske Kyster ere de vestlige Vinde fremherskende, og især er det N. V. Vinden, som ved sin Varighed og Intensitet bidrager til Klitdannelsen, men som tillige, især om Foraaret, virker forstyrrende og dræbende paa Vegetationen. Det var i Begyndelsen af forrige Aarhuudrede, at de ældre Klitformationer tiliutetgjordes og den nuværende be- gyndte sine ødelæggelser. For at forebygge disse, udsatte Regjeriugen 1768 en Prilsbelønning for den bedste Afhandling om Klittens Dæmpning, hvilken tilfaldt en Prof. Titius fra Witteuberg, som skrev en kort Afhandling derom samme Aar. Man fulgte imidlertid ikke strax dennes Raad, at beplaute Klitterne med Klittag og Naaletræer efter dansk Mpnster, men opfprte høie Riisgjerder paa de høieste Klitrhgge, det ene ovenpaa det andet, hvorved Klitten tilsidst ophobede sig til en saadan Høide, at den ragede over den ovenfor omtalte Skov og styrtede ned over den. Først 1795, da man valgte en kyndig Mand til Klittens Bestyrer, beghndtes en hensigts- mæssigere Dæmpniugsmaade ved Saaening og Plantning, som ogsaa havde et forønsket Resultat til Følge, saa at ikke alene den største Deel af Klitstrækningerue ere dæmpede, men endog flere 1000 Tdr. Ld. bevoxede med Skov. Denne Bestyrer var en Dansker, Søren Bjørn, som var Borger i Danzig.