Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
275
Mellem Weichselmunde og Kahlberg, en Strækning paa 6^
Mile, udgjor Klitarealet 16,600 Morgen Land. Hvor stort et
Areal de preussiske Klitter isvrigt indtage, er mig ubekjendt,
men da deres Brede i det Hele ikke synes at være betydelig
paa den ihvrigt temmelig lange Kyststrækning, kunde man
maaskee antage, at de ikke udgjøre mere end 6 a 8 lH Mile.
De dæmpes ved Beplantning med Klittag, og har man
paa dertil passende Steder anvendt Besaaening af Frø eller
Vipper. Klittaget plantes deels i Rækker (Rækkeplantniug,
sluttet Plantning), deels i Buske (Buskplantning), oftest sorenes
begge. Den Flade, som skal beplantes, bliver nemlig først
inddeelt i lutter Qvadrater eller Fiirkanter og disses Side-
linier beplantede med sluttet Plantning, saaledes at denne be-
dcekker Fladen som et Net. I Fiirkauterne eller Nettets
Master plantes Buskplantning. Fiirkanternes Sider gjpres fra
4—18', eftersom Klitten er meer eller mindre farlig og udsat
for Vinden; Buskene gives en Afstaud af 1^ 6" til 2^ 6".
Plantetiden indfalder i 8 Maaneder, fra Midten af
September til Midten af Mai, dog er Efteraarsplantningen
bedre end Foraarsplantningeu. Planternes Opgravning bliver
foretrukket Rykning, og denne klin anvendt paa Steder, hvor
Sandet kan befrygtes opbrudt ved Gravning. Planten skal
have en Nod af P Længde, dog kan 3" ogsaa gjpre det.
Buskplantningen foretages i Huller, som ere 16" dybe, og
Planten eller Plautebusten sættes saa dybt deri, at det yverste
Led (Sprossenring) fuldkommen bækkes af Sandet, saaledes
at kun Bladene staae ovenfor. Hullerne graves. Række-
plantningen skeer i gravede Render. Naar Rødderne ikke
blive tilstrækkeligt dækkede, lide Planterne, ester Kranse, let af
strceng Frost, ja kunne endog dræbes deraf.
Preussen har ogsaa Indsande, til hvis Dæmpning be-
nyttes Klittag, Marehalm, Sand-Star og Qvik-Hvede, dog
trives denne ikke godt i reent Sand, og Klittaget er her
mindre at anbefale, siger Pannewitz, fordi det ingen Tilfprsel
kan faae af Sand, hvorimod Marehalm er mere passende for
disse. Sand-Staren og Qvik-Hveden fordre for at voxe en
18*