Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
275 Mellem Weichselmunde og Kahlberg, en Strækning paa 6^ Mile, udgjor Klitarealet 16,600 Morgen Land. Hvor stort et Areal de preussiske Klitter isvrigt indtage, er mig ubekjendt, men da deres Brede i det Hele ikke synes at være betydelig paa den ihvrigt temmelig lange Kyststrækning, kunde man maaskee antage, at de ikke udgjøre mere end 6 a 8 lH Mile. De dæmpes ved Beplantning med Klittag, og har man paa dertil passende Steder anvendt Besaaening af Frø eller Vipper. Klittaget plantes deels i Rækker (Rækkeplantniug, sluttet Plantning), deels i Buske (Buskplantning), oftest sorenes begge. Den Flade, som skal beplantes, bliver nemlig først inddeelt i lutter Qvadrater eller Fiirkanter og disses Side- linier beplantede med sluttet Plantning, saaledes at denne be- dcekker Fladen som et Net. I Fiirkauterne eller Nettets Master plantes Buskplantning. Fiirkanternes Sider gjpres fra 4—18', eftersom Klitten er meer eller mindre farlig og udsat for Vinden; Buskene gives en Afstaud af 1^ 6" til 2^ 6". Plantetiden indfalder i 8 Maaneder, fra Midten af September til Midten af Mai, dog er Efteraarsplantningen bedre end Foraarsplantningeu. Planternes Opgravning bliver foretrukket Rykning, og denne klin anvendt paa Steder, hvor Sandet kan befrygtes opbrudt ved Gravning. Planten skal have en Nod af P Længde, dog kan 3" ogsaa gjpre det. Buskplantningen foretages i Huller, som ere 16" dybe, og Planten eller Plautebusten sættes saa dybt deri, at det yverste Led (Sprossenring) fuldkommen bækkes af Sandet, saaledes at kun Bladene staae ovenfor. Hullerne graves. Række- plantningen skeer i gravede Render. Naar Rødderne ikke blive tilstrækkeligt dækkede, lide Planterne, ester Kranse, let af strceng Frost, ja kunne endog dræbes deraf. Preussen har ogsaa Indsande, til hvis Dæmpning be- nyttes Klittag, Marehalm, Sand-Star og Qvik-Hvede, dog trives denne ikke godt i reent Sand, og Klittaget er her mindre at anbefale, siger Pannewitz, fordi det ingen Tilfprsel kan faae af Sand, hvorimod Marehalm er mere passende for disse. Sand-Staren og Qvik-Hveden fordre for at voxe en 18*