Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
276 næsten dæmpet F^ade, og den sidste tillige nogen Fugtighed. Jpvrigt anseer denne Forfatter Klittaget som den væsentligste Klitplante ialmindelighed, og siger, at den for Havstranden og dens døde Omgivelser er det samme, som Kamelen som Dyr- er i de arabiske ørkener. Af vildtvoxende Planter finder man i Klitskrister anførte en stor Mængde, men som det her vilde blive for vidtløftigt at opregne, kun vil jeg efter Pannewitz bemærke, at man paa hpie, torre, bevægelige Qvarts-Sandhvie har fnndet Exemplarer af 8olanum Dnleamura i hppig Vcext. Af Planter, som med Fordeel skulle voxe paa Klitter, anshres NeclloaAo kaleata, som er meget god at benytte til Slaaning og Græsning. Forresten anføres endnu, foruden de allerede nævnte Planter, 8olannm njZrum, ^ZroZtis aeun- clinaeea og bostnoa oviua. Forklitter (Beskyttelsesklitter, Schutzdunen, Vordunen) ere en Art knnstige, smalle Klitrcekker, som man i Preussen anlægger med Flid foran den egentlige hpie Klit. Der an- lægges undertiden to Rækker. Den nærmest Havet ligger i en Afstand fra Middelvandstanden af omtrent 90 Al., den anden teet foran den hsie Klit. De have en Høide af indtil 20' over Havet. Hensigten med den første (den nærmest Havet) skal være at indsnævre Bslgernmmet og gjpre Havstokken steil, forat der ikke stal afleire sig Flyvesand, som af Vinden syres ind over Klitten og pdelcegger, hvad der er dæmpet; endvidere for at forebygge Indbrud i denne af Havet. Den anden Række skal nok tjene til at opfange det Sand, som nagtet den første Rækkes Anlæg dog fyger over. Disse Klitrækker an- lægges deels ved Besaaening, deels ved Beplantning af Klittag, som opfanger Sandet og derved esterhaanden danner en Klit- rcekke, hvilket meest skeer i 3 ä 4 Aar. De dannes iøvrigt ogsaa ved Stiklingerækker eller Gjerder. Det lave og flade Rum, som ligger mellem begge Forklitterne, kaldes Glowwe. Disse Forklitter kjendes ikke, hverken paa den jhdske eller hollandske Kyst, og man vilde ogsaa der forgjceves bestræbe sig for at anlægge en saadan smal Klitrimme saa ncer ved Havet,