Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
276
næsten dæmpet F^ade, og den sidste tillige nogen Fugtighed.
Jpvrigt anseer denne Forfatter Klittaget som den væsentligste
Klitplante ialmindelighed, og siger, at den for Havstranden og
dens døde Omgivelser er det samme, som Kamelen som Dyr-
er i de arabiske ørkener.
Af vildtvoxende Planter finder man i Klitskrister anførte
en stor Mængde, men som det her vilde blive for vidtløftigt
at opregne, kun vil jeg efter Pannewitz bemærke, at man paa
hpie, torre, bevægelige Qvarts-Sandhvie har fnndet Exemplarer
af 8olanum Dnleamura i hppig Vcext.
Af Planter, som med Fordeel skulle voxe paa Klitter,
anshres NeclloaAo kaleata, som er meget god at benytte til
Slaaning og Græsning. Forresten anføres endnu, foruden
de allerede nævnte Planter, 8olannm njZrum, ^ZroZtis aeun-
clinaeea og bostnoa oviua.
Forklitter (Beskyttelsesklitter, Schutzdunen, Vordunen)
ere en Art knnstige, smalle Klitrcekker, som man i Preussen
anlægger med Flid foran den egentlige hpie Klit. Der an-
lægges undertiden to Rækker. Den nærmest Havet ligger i en
Afstand fra Middelvandstanden af omtrent 90 Al., den anden
teet foran den hsie Klit. De have en Høide af indtil 20'
over Havet. Hensigten med den første (den nærmest Havet)
skal være at indsnævre Bslgernmmet og gjpre Havstokken steil,
forat der ikke stal afleire sig Flyvesand, som af Vinden syres
ind over Klitten og pdelcegger, hvad der er dæmpet; endvidere
for at forebygge Indbrud i denne af Havet. Den anden
Række skal nok tjene til at opfange det Sand, som nagtet den
første Rækkes Anlæg dog fyger over. Disse Klitrækker an-
lægges deels ved Besaaening, deels ved Beplantning af Klittag,
som opfanger Sandet og derved esterhaanden danner en Klit-
rcekke, hvilket meest skeer i 3 ä 4 Aar. De dannes iøvrigt
ogsaa ved Stiklingerækker eller Gjerder. Det lave og flade
Rum, som ligger mellem begge Forklitterne, kaldes Glowwe.
Disse Forklitter kjendes ikke, hverken paa den jhdske eller
hollandske Kyst, og man vilde ogsaa der forgjceves bestræbe sig
for at anlægge en saadan smal Klitrimme saa ncer ved Havet,