Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
280
Klittens Behandling.
Af den Nytte og Skade, som vi have seet at Klitten
medfører, ikke saameget for den Enkelte som for Staten,
fremgaaer Vigtigheden og Nødvendigheden af at have Tilsyn
med den; men dette Tilsyn bør ikke alene bestaae i at hindre
deus videre Udbredelse o: at dæmpe den; det bør ogsaa be-
staae i om muligt at aftvinge deu nogen Benyttelse til Er-
statning for de lidte Tab og i foruydeut Fald ved Kunst at
anlægge uhe Klitstrækningeb, hvor de gamle ere gaaede til-
grunde. Med audre Ord, deu maa underkastes eu systematisk
Behandling, støttet paa Sagkundskab og Erfaring. For at
begynde forfra, vil jeg beghude med
Nye Klitters Anlæg.
I Danmark er det kun ved Agger, nemlig paa Land-
tuugen mellem Vesterhavet og Liimfjordeu, fra Ä. Agger til
Pælediget, at saadauue Klitrækker ere aulagte, og da jeg i
Aaret 1840 paabeghndte deres Anlæg uorden for Kanaleu,
bleve de ansete for det vigtigste Arbeide, der dengang var at
foretage heri Laudet; men senere er man bleven af deu Mening,
at de ere unyttige, hvorfor endeel as dem ogsaa allerede for
nogle Aar tilbage ere opgivne igjen. Jeg kan dog ikke nægte,
at saafremt Agger Kanal lukkedes, og det skeer upaatvivleligt
om kortere eller længere Tid, vilde eu Klitrcekke langs Laud-
tungen være meget nyttig og ønskelig, ikke alene for at fore-
bygge Oversvømmelser i Liimsjorden ved Stormfloder, men
ogsaa for at forebygge, at Sandmasser blive kastede ind i
Fjorden; og jeg antager, at denne ved at afskæres Forbindelse
med Havet mod V. vilde viude meget med Heushn til Fiske-
riet, ligesom der ogsaa langs Fjordetts vestlige Bred vilde
vindes betydelige Eugstrækniuger og Norskær. Imidlertid maa
det au gaae hermed som det vil, saa bliver det dog altid en
Nødvendighed for en dygtig Klitbesthrer at vide, hvorledes en
Klit kan og bør dannes. Jeg vil derfor fremsætte de Er-