Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
280 Klittens Behandling. Af den Nytte og Skade, som vi have seet at Klitten medfører, ikke saameget for den Enkelte som for Staten, fremgaaer Vigtigheden og Nødvendigheden af at have Tilsyn med den; men dette Tilsyn bør ikke alene bestaae i at hindre deus videre Udbredelse o: at dæmpe den; det bør ogsaa be- staae i om muligt at aftvinge deu nogen Benyttelse til Er- statning for de lidte Tab og i foruydeut Fald ved Kunst at anlægge uhe Klitstrækningeb, hvor de gamle ere gaaede til- grunde. Med audre Ord, deu maa underkastes eu systematisk Behandling, støttet paa Sagkundskab og Erfaring. For at begynde forfra, vil jeg beghude med Nye Klitters Anlæg. I Danmark er det kun ved Agger, nemlig paa Land- tuugen mellem Vesterhavet og Liimfjordeu, fra Ä. Agger til Pælediget, at saadauue Klitrækker ere aulagte, og da jeg i Aaret 1840 paabeghndte deres Anlæg uorden for Kanaleu, bleve de ansete for det vigtigste Arbeide, der dengang var at foretage heri Laudet; men senere er man bleven af deu Mening, at de ere unyttige, hvorfor endeel as dem ogsaa allerede for nogle Aar tilbage ere opgivne igjen. Jeg kan dog ikke nægte, at saafremt Agger Kanal lukkedes, og det skeer upaatvivleligt om kortere eller længere Tid, vilde eu Klitrcekke langs Laud- tungen være meget nyttig og ønskelig, ikke alene for at fore- bygge Oversvømmelser i Liimsjorden ved Stormfloder, men ogsaa for at forebygge, at Sandmasser blive kastede ind i Fjorden; og jeg antager, at denne ved at afskæres Forbindelse med Havet mod V. vilde viude meget med Heushn til Fiske- riet, ligesom der ogsaa langs Fjordetts vestlige Bred vilde vindes betydelige Eugstrækniuger og Norskær. Imidlertid maa det au gaae hermed som det vil, saa bliver det dog altid en Nødvendighed for en dygtig Klitbesthrer at vide, hvorledes en Klit kan og bør dannes. Jeg vil derfor fremsætte de Er-