Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

281 faringer, jeg i denne Henseende har samlet, og den Maade, som her er anvendt. For med Sikkerhed, Orden og Held at knuue foretage et Arbeide af denne Beskaffenhed, er det nødvendigt at optage Kort over det Terrain, man har med at gjpre. Et saadant var saameget væsentligere her, som Kysten betydeligt bortskhlles, hvad allerede tidligere er omtalt, og jeg optog derfor ogsaa strax et Kort ved min Ankomst. For i en fjern Tid at komme til Kundskab om, hvormeget Havet muligen i Tidens Lob bortskhller af Kysten, betegnede jeg senere to faste Punkter, nemlig Agger- og Vestervig-Kirker, af hvilke Agger Kirke, naar begge tages overeet, i Aaret 1849 laae 1934 Aleu fra Havet, hvilket vil sees paa medfølgende Kort. Herved har man da et bestemt Maal og to fastsatte Punkter, hvorefter man, saa- lceuge Kirkerne staae, kan bestemme Havets Fremrykning. Fig. 24. el Havet. Laudtuugen er en Gruusslette, som ovenfor Havstokken er højest og derfra daler jevut ned mod Fjorden. En Klitrække bør ikke anlægges nærmere Havet end 100 Alen fra Vinter-havstokken; thi Bølgen maa først brydes mod Havstokken og derefter have en Forstrand, saa bred som den betegnede eller endnu bredere, at svækkes yderligere paa, førend den naaer Klitten, da denne ellers udsættes for at gjennem- brhdes og, hvis den ikke har en saameget større Hvide, at overskylles. Brydes Bølgen mod Klitten, kan den lyse Masse ikke staae, og kan Bølgen lsbe over den, slaaer den Hul bag- ved og undergraver den fra den Kant, hvorefter den styrter sammen, og et fuldstændigt Gjennembrud er snart gjort. Man kan antage, at en 100 Alen bred Forstrand er tilstrækkelig,