Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

282 naar dens Høide over Havet er 5', men at den for hver Fod, den er lavere, maa være 100 Alen bredere. Klitlinien, altsaa ogsaa Klitrækken, bør gaae parallel med Havet og saavidt muligt undgaae Bugter. Skarpe Vinkler maa aldeles undgaaes, thi disse ere særdeles meget udsatte for Angreb, hvad enten de ere udadgaaende eller indadgaaende. I sidste Fald koncentrerer Bølgen hele sin Kraft i Vinklens Toppunkt, hvorved den udsættes forat gjennembrhdes; i første Fald attgribes den fremstaaende Vinkel fra to Kanter og maa altsaa udholde et dobbelt Angreb. Er Grunden, hvor Klitten ligger, tilmed lavere end Havstokken, stiller der sig ved Storm- floder Vand mellem begge, og enten Vandet saa søger Udløb ved Enden af Klitrækken, hvilket er Tilfældet ved Agger, eller det baner sig et Udløb et Sted over Havstokken, saa opstaaer der en Strøm langs Klitten, som kan blive farlig for den ved deels at underskære den, deels ved at gjpre Jndskaar i den, hvilke endogsaa kunne blive saa betydelige, at Klitten gjennem- skceres; thi Strømmen løber undertiden med en Hastighed af indtil 4' og har her havt en Dybde af indtil 3( Denne Fare udsættes den saameget mere for, naar den har skarpe Vinkler. Ved den tilbagegaaeude Vinkel udhuler Strømmen let den konkave Side, noget som en Strøm altid gjør, naar den lober i Bugter, hvorfor man ogsaa altid finder den kon- kave Bred dybere end den konvexe; ved den fremstaaende Vinkel finder Vandet en Hindring, som det søger at bortrhdde ved at bortskære den, og i begge Fald udsættes Klitten altsaa for Indskæringer. Men stal Klitten nødvendig have en Bngt, da maa Vinklen gjsrcs saa stump som muligt og dog ikke gjsres skarp, men dauues efter en Cirkelbue, hvortil Viuklens Beeu blive Taugeuter. Naar Linien er afstukket og betegnet, begynder man paa selve Arbeidet. For at betegne den, brnges i Praxis at ud- stikke den med Stokke i nogen Afstand fra hverandre. En Mand stiller sig derpaa i Enden af Limen, og idet han fæster Viet paa Stokkene, gaaer han frem i deres Retning, flæbende det ene Been, som han bestandigt holder til Jorden, i selve