Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

283 Linien, hvorved han betegner denne med en Streg i Sandet, der nu kan følges. Man benytter ogsaa en lang Stok eller Stang, i hvis ene Ende er indskaaren en saa lang og bred Kløft eller Gaffel, at et lidet Hjul kan anbringes deri paa en Navle, som gaaer igjennem Gaffelgrenene og om hvilken det dreier sig rundt. Naar Linien er betegnet med et Par Stokke eller flere, efter dens Længde, tager en Mand Stangen med Hjulet, stiller sig ved Enden af Linien og sætter Hjulet paa Kant i denne foran sig. Ligesom før fæster han Diet paa Stokkene, og idet han gaaer frem derefter, skyder han Hjulet foran sig, hvorved det gjor en Streg i den udstukne Linie. Stangen styres bedst med begge Hænder. Man kunde paa samme Maade ogsaa gjerne benytte en Hjulbør, som man skød frem foran sig. Det sorstaaer sig, at Bunden maa være Sand eller Gruus, forat Sporet kan blive kjendeligt, og det er den i Regelen ogsaa. Efter den saaledes betegnede Linie flovles en 9" dyb Fnre i Sandet; heri sættes en Række af 1 Alen lange Rør (døde) saaledes, at de staae paa Rodenden og saa tæt sammen, at de danne en sluttet eller tæt Væg uden Aabninger. Dette skeer derved, at en Kone tager et Neg mellem Hænderne, stiller sig i Furen med Ansigtet mod den Ende, hun begynder fra, og deri sætter Rørene paa Enden. Hun lader nu saa- mange Ror flippe ud af Hænderne mellem Fingerspidserne, at de danne Væggen i den fornødne Tæthed, idet tvende andre Witter, en paa hver Side af Furen, med eu Skovl flovle Sand til fra begge Sider. Konen i Furen gaaer baglænds og drysser eller spreder bestandigt Npr ud, medens de to andre Koner ligesaa hurtigt følge hende og støvle til. Naar et Stykke er tilskovlet, trædes Sandet til, idet begge Til- kastuingskonerne gaae paa hver sin Side af Rprrcekken og med den ene Fod paa eengang træde fra hver sin Side og lige- oversor hinanden Sandet fast mod Rørene. Disse rettes derved tillige, hvis de staae skjæve. For ikke at sinke Arbeidet, lægges iforveien Rørnegene langs Furen, eller en Kone bringer dem efterhaanden til, forat den, som sætter dem, strax kan