Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

284 tage et nyt Neg efterhaandeu som hun bruger dem. Denne Linie danner senere Ryggen af Klitrcekken. Naar den første Linie er færdig, flovles en ny Fure paa hver Side af Nørrcekken og i 2 Alens Afstand fra den, saa- ledes at alle tre Rækker løbe parallele med hverandre. Furerne besættes med Nør paa samme Maade som den første, og nu lader man dem staae og afvente Sandflugten. Det er nødvendigt at gjore Furerne 9" dybe, da Rørene dog derved kuu komme omtrent 6" i Grunden, idet de gjerne blive lettede lidt ved Sætningen, og Furen tilmed ved Konens Gang bliver noget uedtraadt. Denne Dybde er ogsaa tilstrækkelig, men grnndere bor Rørene, naar de ere saa lange, heller ikke staae, da de ellers ikke staae faste nok og saaledes lettere deel- viis omkastes eller gjøres aabue af Viudeu. Naar Rørrcekkerne ere fyldte med Sand ved Saudflugt, sætter man paa samme Maade nye Rørrækker ovenpaa den ved Sandflugten allerede dannede lille Vold og trækker dem samtidigt ud til begge Sider, idet man sætter, eller som det her ialmindelighed kaldes, planter, en eller et Par Rækker langs hver Side af de forst satte. Naar atter disse Rækker ere fyldte ved Sandflugt, sætter man paauy Rækker oveupaa og ved Siderne af deu fore- gaaende Sætning, og saaledes fremdeles, iudtil Klitrcekken har uaaet den Høide og Brede, som man ønsker, den skal have. Det paasees tillige, at deu erholder deu meest passeude Form, hvilket kau skee ved til Siderne at benytte lavere Rør elleM andet Materiale, som ikke opfanger saameget Saud. Vi ville nu nærmere bestemme deu Form og Stør- relse, soiu en Klitrække bor have, naar den skal kunne mod- staae svære Stormfloder fra Nordsøen. Naar vi undersøge Havstokken, finde vi, at den har et 10-fodigt Anlæg og en konkav Form. Vi kunne heraf u priori slutte, at Klitteus Side eller Dossering mod Havet bpr have samme Aulæg og Form. Dette har ogsaa ved Erfaring bekræftet sig; thi overalt, hvor Havet beskyller Klitrækkerne, eller som de almindeligst kaldes, Dæmningerne,