Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

285 her ved Agger, viser det sig, at Vestsiden bliver dannet paa samme Maade. Siden kan ogsaa gjerne gjpres retlinet, hvilket ogsaa af Hydrotechmkere anbefales som det bedste for Leerdiger, men hiin Form anseer jeg dog for hensigtsmæssigst; konvex bør den derimod aldrig gjøres, da den saa gjør Bolgen sormegett Modstand og let lider af Indskæringer. Dstsiden vil det i Reglen være nok at give et 3-fo digt Anlæg og en retlinet Side. Hviden bør være saa stor, at Bølgeslagene ikke alene ikke kunne gaae over Klitten, men at denne endog bliver 2^ høiere end de høieste Bølgeslag. Da vi ingen Erfaring her paa Stedet have over, hvor hpit Havet kan stige ved Stormfloder, eller hvor høit Bølge- slagene kunne naae, kunne vi heller ikke støtte os herpaa med Hensyn til Klittens Høide; men efter de Erfaringer, jeg har kunnet samle af de Højvande eller Stormfloder, som i min Tid have sundet Sted, antager jeg, at Havet ingensinde stiger høiere end 8^ paa Kysten ved Agger og at Bølgeslaget ikke vil naae høiere end 18^, naar der er et Forland foran Klitten, som omtalt. Fslgelig maa dennes største Høide antages tilstrækkelig, naar den gjsres 20 Fod over Havets Middel- vandstand. Fig. 25. Men for at give Klitten mere Styrke og Fasthed, bør den ikke løbe skarpt til foroven i en Kam, men dens Ryg bør have en Brede liig Klittens Høide over Jordfladen, og sijMdt det ikke er aldeles nødvendigt at gjøre den konvex, er det dog bedre end at gjpre den flad eller lige, for om en enkelt Bølge muligen skulde gaae over den, da en konvex Ryg eller Kappe lettere tilsteder dette uden Skade for Klitten end en flad.