Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

295 vilde blive opstovlet, hvorimod man kunde bredsaae Kiltfroet og derefter anvende Dækningen, hvorved Frøet for endeel vilde blive traadt og flovlet ned. Alle tre Maader kunne lykkes, men jeg foretrækker Diblingen for de to andre. Man kan ogsaa lægge Axene i Furer, idet man lægger en Række i hver Fure. Langhalm af Hvede, Rug og Havre anvendes paa samme Maade som Rør, men er ikke saa stivt og staaer ikke saalcenge. Lyng kan man sjeldnere benytte, da det enten er for kort, eller stal hentes langveis fra, hvorved det bliver for kostbart. Paa Grund af dets krogede og bhiede Næxt maa det idetmindste være 1 Alen langt for at kunne benyttes, hvorimod det meget svære, af 5—6' Længde er vanskeligt at komme tilrette med. Det kan kun benyttes i sluttede Rækker og har ingen anden Fordeel end at holde sig længe. Endelig kan man benytte Grønsvær til Klittens Be- dækning. Græstørvene graves i Stykker af 12" Længde, 6" Vrede og 3 a 4" Tykkelse, og lægges saaledes, at naar en Række er lagt langs med Siden af Klitten, lægges den anden saa- ledes, at Midten af Tørvene komme til at ligge ligefor den første Rækkes Fuger o. s. fr. De trykkes godt fast til Sandet og til hverandre, men anvendes ikke meget. Beten over Klitten bedækkes med Stene, Klittag eller Lyng, deels for at Vinden ikke skal opbryde den, deels for at lette Kjorselen. Klittaget og Lyngen lægges tvers over Veien, især over Hjulsporene, og dækkes lidt med Sand for at fæstne det. Vi have saaledes lært, hvorledes en Klit skal dannes og soreløbigen dcekkes; vi ville nu meddele, hvorledes den frem- deles flat pleies, forat den, saavidt muligt, kan vedligeholde sin Form, saalcenge den kun eller dog iscerdeleshed kun har denne at stole paa. Ganske kunne vi det ikke, thi efterhaanden som den tilvoxer og forsges ved Sandflugt, antager den en mere uregelmæssig Form, indtil den endeligen ved sin Størrelse og Fasthed bliver istand til at modslaae Bølge-