Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
296
slagene; men da ophører den at være ung eller kunstig
Klit, deu bliver da til gammel eller naturlig Klit, og
dens videre Behandling hører saa ikke hjemme her, men under
Klitbehaudliugen ialmindelighed.
Det første der maa sørges for efter den fyrste Bedækning,
er at faae den unge Klit bevoxet, og derfor skal den Deel,
som er dækket med døde Materialier, besaaes og beplantes,
saasnart den foreløbige Bedækning ikke mere kan holde sig.
Har man Klittag og er Aarstiden passende, bor man derfor
altid foretrække dette, og ikke benytte døde Materialier til
Dækning; man sparer da Udgifterne til disse og opnaaer
Hensigten hurtigere. Men skjvndt Bevoxuingen er det Maal,
vi bpr stræbe efter, som det der holder sig længst og giver
Klitten Styrke, saa er denne dog langt bedre at holde i
passende Form ved døde Materialier, ja, saasnart den bliver
bevoxet, er dette endog umuligt, fordi Bevillingen ikke er lige
stærk paa alle Punkter, hvorved der opstaaer en større Op-
hobning af Sand paa de stærkt end paa de svagt bevoxede.
Desuagtet maae vi dog tragte derefter, ikke alene af de nævnte
Grnnde, men ogsaa fordi Bevoxningeu er billigere at vedlige-
holde end Dækning med Straae eller Lyng.
Hvorledes Klitten bliver bevoxet med Klittag, have vi
allerede lært, men den kan ogsaa bækkes ved Plantning af
Marehalm. Denne egner sig dog ikke saa godt til at plantes
i Buskplautuing efter Stok, men bedre euteu i gravede Huller-
eller Furer. Nogle bruge at plaute Klittag i Huller, som
gjsres ved at stikke en Spade dybt ued i Sandet og nu
vrikke frem og tilbage med Skaftet i Retniugen lodret paa
Spadebladets Flade, hvorved der opstaaer et kileformigt Hul.
I et saadant kunde Marehalm, paa Grund as sin skjæve Rod-
stok, ialtfald bedre plautes, eud i et Hul efter Plautestokken.
Marehalm giver ikke eu saa jevn Flade som Klittaget, fordi
det skyder lceugere Udløbere, voxer stærkere og mere ulige.
Derved dannes lettere Tuer og aabue Pletter. Den er derfor
ogsaa mere at anbefale paa Dstsiden end paa Vestsiden.
Jhvrigt lader saavel denne som Klittaget sig meget godt