Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
296 slagene; men da ophører den at være ung eller kunstig Klit, deu bliver da til gammel eller naturlig Klit, og dens videre Behandling hører saa ikke hjemme her, men under Klitbehaudliugen ialmindelighed. Det første der maa sørges for efter den fyrste Bedækning, er at faae den unge Klit bevoxet, og derfor skal den Deel, som er dækket med døde Materialier, besaaes og beplantes, saasnart den foreløbige Bedækning ikke mere kan holde sig. Har man Klittag og er Aarstiden passende, bor man derfor altid foretrække dette, og ikke benytte døde Materialier til Dækning; man sparer da Udgifterne til disse og opnaaer Hensigten hurtigere. Men skjvndt Bevoxuingen er det Maal, vi bpr stræbe efter, som det der holder sig længst og giver Klitten Styrke, saa er denne dog langt bedre at holde i passende Form ved døde Materialier, ja, saasnart den bliver bevoxet, er dette endog umuligt, fordi Bevillingen ikke er lige stærk paa alle Punkter, hvorved der opstaaer en større Op- hobning af Sand paa de stærkt end paa de svagt bevoxede. Desuagtet maae vi dog tragte derefter, ikke alene af de nævnte Grnnde, men ogsaa fordi Bevoxningeu er billigere at vedlige- holde end Dækning med Straae eller Lyng. Hvorledes Klitten bliver bevoxet med Klittag, have vi allerede lært, men den kan ogsaa bækkes ved Plantning af Marehalm. Denne egner sig dog ikke saa godt til at plantes i Buskplautuing efter Stok, men bedre euteu i gravede Huller- eller Furer. Nogle bruge at plaute Klittag i Huller, som gjsres ved at stikke en Spade dybt ued i Sandet og nu vrikke frem og tilbage med Skaftet i Retniugen lodret paa Spadebladets Flade, hvorved der opstaaer et kileformigt Hul. I et saadant kunde Marehalm, paa Grund as sin skjæve Rod- stok, ialtfald bedre plautes, eud i et Hul efter Plautestokken. Marehalm giver ikke eu saa jevn Flade som Klittaget, fordi det skyder lceugere Udløbere, voxer stærkere og mere ulige. Derved dannes lettere Tuer og aabue Pletter. Den er derfor ogsaa mere at anbefale paa Dstsiden end paa Vestsiden. Jhvrigt lader saavel denne som Klittaget sig meget godt