Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
14 en Bølge. Man antager ialmindelighed at Bølgebjergets Høide er større end Bølgedalens Dybde. Man har sammenlignet Bølgebevægelsen med Sving- ningerne af et Pendul eller med Vandets Bevægelse i et U formigt boiet Rør, i hvis ene Gren det gaaer op, naar det synker i den anden og omvendt. Mett Brødrene Weber er det egentlig, som have fremsat en Theori over Bølgebevægelsen, som nu almindeligst følges, skjondt den, saavidt jeg veed, endnu tidligere er fremsat paa ganske lignende Maade af Franskmanden Emy. Efter disse Theorier skulde Bølgeformen opstaae ved at Vandpartiklerne bevægede sig i cirkelformige eller elliptiske Baner i et vertikalt Plan, lagt gjennem Bolgens Brede. Deune Theori kan være meget smuk og tage sig ret net ud paa Papiret, men om den er stemmende med Virkeligheden, er maaskee dog tvivlsomt. For at frembringe en Banebevægelse ndfordres nodven- digviis to Kræfter, en centrifugal og en tangeutial, men man finder ikke disse ved Bølgningen. Et Stød af et Legeme ud- vendigt fra er ialmindelighed det, der sætter Vandet i Bølge- bevægelse, og et saadant Stød synes ikke godt at kunne tilveje- bringe en roterende Bevægelse af Vandpartiklerne. Desuden vilde jo ogsaa Alt, som kom i en saadan Vandhvirvel, rulles omkring som i en Malstrøm, men det spores aldeles ikke, hvor Bølge- bevægelsen er fri; bliver den derimod tilvejebragt i et Glasrør, en Wske eller audet lidet Rum, vil jeg gjerne indrømme, at der da vil opstaae mange Slags Bevægelser, men derom kan Talen ikke være. Naar en Bølge tilsældigviis støder imod en anden eller imod et fast Legeme, seer man en øjeblikkelig For- styrrelse eller Afbrydelse fra den regelmæssige Gang, men det er ogsaa kun for et Dieblik; strax ester har Bølgen sin gamle Gang, som om Intet var passeret; hvorledes skulde eu Cirkel- bevægelse af Vanddelene være mulig i ett saadan Forstyrrelse, eller hvorledes skulde de øjeblikkeligt komme istand igjeu. Foruden den almindelige Bølgebevægelse, som man kunde kalde den overfladiske, antager Emh endnu en anden paa Bun- den af Havet, og medens de overfladiske Bølger ikke have nogen