Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

15 fremadskridende Bevægelse, antager han derimod, at de paa Havets Bund, som han kalder Grund bølger, have en saadan og ligesom spadsere eller skyde sig frem under de andre og den hele overliggende Vandmasse. Disse ere det, som udøve en saa skadelig Indflydelse paa vore Kyster og paa Alt, som stiller sig iveien for dem; det er dem, som kaste Stene og Saud, Brag og hvad, som findes paa Havets Bund, op paa Strand- bredden, og ved Hjælp af dem vil han forklare alle indtil da ikke opklarede Phænomener ved Bølgebevægelsen og Bølgernes Virkning. Det er ogsaa vist, at en saadan undersøisk Vand- masse, som bevægede sig henad Havets Bund, vilde udøve en frygtelig Virkuing baade i Havet og paa dets Kyster; men ligesom en saadan Bevægelse af Havet ikke bestaaer og umuligt kan finde Sted, saaledes er det uforklarligt, hvorledes man er kommen paa den Tanke og vedvarende har fastholdt den. Emh s Afhandling derom er iøvrigt meget interessant og findes i en thdsk Oversættelse uuder Titel: „Uber die Bewegung der Wellen und uber den Bau am Meere nnd im Meere. Von Emy Ans dem Franzosischen ubersetzt von Wiesenfeld. Wien 1839." Originalen kjender jeg ikke. Ogsaa i „Berghaus's Hertha" findes en Afhandling af Blesson, som antager en dobbelt Bølgebevægelse, nemlig en overfladisk, som dog frembringer de største Bølger og hvis Virkning skulde strække sig ned til omtrent H af Vandets Dybde, og en undersøisk paa Bmldett af Vattdet. Men denne Bølgebevægelse bestaaer af mindre Bølger, som foraulediges as de overliggende større. Imellem begge findes et Rum, hvori Vandmassen er aldeles rolig, den deeltager altsaa hverken i den overliggende eller den underliggende Bevægelse. En saadan dobbelt Bølgebevægelse finder imidlertid heller ikke Sted, og istedetfor at forklare Bølgegangen ved en Bølge- bevægelse af Cirkler eller Ellipser af Bølgemassens Vandpar- tikler, forekommer det mig meget lettere og naturligere at for- klare den som man seer den for Diet. Vi vide nemlig, at Vandet besidder en vis Sammentrhkkelighed og Elasticitet, at dets Dele særdeles let lade sig trykke eller skyde tilside, og at