Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
16 de ogsaa øjeblikkeligt indtage deres Plads, saasnart Trykket op- hører. Naar man nn trykker et Sted paa Vandets Overflade, f. Ex. naar man lægger et Stykke Tøi over et Kar Vand og trykker med Haanden et Sted derpaa, da vil Vandet vige til Siderne og der opstaaer en Bølgedal, hvor Trykket udøves; til Siderne, hvor Vandet skydes hen, opstaaer der en Forhøj- ning eller et Bølgebjerg. Det samme see vi, naar vi kaste en Steen i Vandet, idet Bølgebevægelsen da dannes i Kredse, som forplante sig længere og længere fra Midtpunktet, hvor Stenen faldt, indtil de endelig tabe sig i Vandmassen. Det er nemlig naturligt, at hvor Vandet lider et Tryk bliver der, som bemærket, en Fordybning, og idet Vandet viger tilside, opstaaer der et Bølgebjerg ved Siderne. Vandpartiklerne falde i næste Meblik ifølge Tyngdens Lov, og ved Faldet modtage de en Hastighed, hvorved de falde ned under Vandets Niveau og derved tvinge Vandet ved Siderne til at hæve sig, ligesom første Gang, saaledes at der nu bliver et Bølgebjerg, hvor der oprindeligt var en Bølgedal; tillige opstaaer der et Bølgebjerg paa den anden Side af den nye Bølgedal. Vi see saaledes, at Vandet paa Grund af dets Tyngde, i Forbindelse med dets Kohæsion og Elasticitet, danner en Bølge ved at trykkes paa et vilkaarligt Sted, at Bølgebjerget nødvendigviis maa efter- følges af en Bølgedal, og denne derved foranledige et nyt Bølgebjerg o. s. v. Bølgebevægelsen maa følgelig vedblive at forplante sig til begge Sider eller egentlig til alle Sider, indtil Kraften, som bevirkede Bevægelsen, overvindes af den rolige Vandmasse, der ifølge Inertiens Lov hvert Dieblik gjør Bevægelsen Modstand. Det er ogsaa klart, at Bevægelsen maa gaae længst frem og vare længst der, hvor den meest uhindret kan forplante sig, altsaa hvor den finder mindst Modstand. Derfor ophorer Bevægelsen ogsaa snart mod Centrum, naar man kaster en Steen i Vand, thi da der finder en Bevægelse Sted fra alle Sider henimod dette, hæver den ene den anden og efterlader en rolig Flade, medens den uhindret kan stride frem i den centrifugale Krafts Retning.