Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
de ogsaa øjeblikkeligt indtage deres Plads, saasnart Trykket op-
hører. Naar man nn trykker et Sted paa Vandets Overflade,
f. Ex. naar man lægger et Stykke Tøi over et Kar Vand og
trykker med Haanden et Sted derpaa, da vil Vandet vige til
Siderne og der opstaaer en Bølgedal, hvor Trykket udøves;
til Siderne, hvor Vandet skydes hen, opstaaer der en Forhøj-
ning eller et Bølgebjerg. Det samme see vi, naar vi kaste en
Steen i Vandet, idet Bølgebevægelsen da dannes i Kredse,
som forplante sig længere og længere fra Midtpunktet, hvor
Stenen faldt, indtil de endelig tabe sig i Vandmassen. Det
er nemlig naturligt, at hvor Vandet lider et Tryk bliver der,
som bemærket, en Fordybning, og idet Vandet viger tilside,
opstaaer der et Bølgebjerg ved Siderne. Vandpartiklerne falde
i næste Meblik ifølge Tyngdens Lov, og ved Faldet modtage
de en Hastighed, hvorved de falde ned under Vandets Niveau
og derved tvinge Vandet ved Siderne til at hæve sig, ligesom
første Gang, saaledes at der nu bliver et Bølgebjerg, hvor der
oprindeligt var en Bølgedal; tillige opstaaer der et Bølgebjerg
paa den anden Side af den nye Bølgedal. Vi see saaledes,
at Vandet paa Grund af dets Tyngde, i Forbindelse med dets
Kohæsion og Elasticitet, danner en Bølge ved at trykkes paa
et vilkaarligt Sted, at Bølgebjerget nødvendigviis maa efter-
følges af en Bølgedal, og denne derved foranledige et nyt
Bølgebjerg o. s. v.
Bølgebevægelsen maa følgelig vedblive at forplante sig til
begge Sider eller egentlig til alle Sider, indtil Kraften, som
bevirkede Bevægelsen, overvindes af den rolige Vandmasse, der
ifølge Inertiens Lov hvert Dieblik gjør Bevægelsen Modstand.
Det er ogsaa klart, at Bevægelsen maa gaae længst frem og
vare længst der, hvor den meest uhindret kan forplante sig,
altsaa hvor den finder mindst Modstand. Derfor ophorer
Bevægelsen ogsaa snart mod Centrum, naar man kaster en
Steen i Vand, thi da der finder en Bevægelse Sted fra alle
Sider henimod dette, hæver den ene den anden og efterlader
en rolig Flade, medens den uhindret kan stride frem i den
centrifugale Krafts Retning.