Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
Tilsyneladende har vel Bslgen en fremadskridende Bevæ-
gelse, men i Virkeligheden ikke, hvorom man kan overbevise sig
ved at kaste en Pind eller andet Legeme, som flyder paa Van-
det, deri; det vil da ikke gaae fremad, hvis ikke Vinden eller
en anden Kraft driver det, men blive paa samme Sted, kun
gyngende op og ned.
Vi have seet, at Vinden har en bølgende Bevægelse, og
at det er denne, som giver en Kornager en Bølgegang som om
det var et flydende Legeme, idet Kornet afvexlende trykkes ned
og reiser sig, og vi kunne her see, at en bølgende Bevægelse
kan sinde Sted uden en cirkelformig eller elliptisk Bevægelse
as Massens Partikler, som jo her slet ikke kan tænkes mnlig.
I Havet er Vinden den eneste Kraft, som frembringer
Bølgebevægelsen. Dersom Vinden gik parallel med Havfladen,
vilde den kun ved Rivning kunne bevirke en svag Krusning af
Vandet; men da vi nu have seet, hvorledes den bevæger sig i
Nærheden af Jordfladen, foraarsager den herved en stærkere
eller svagere Bevægelse i Vandet, eftersom den selv er stærkere
eller svagere og blæser i længere eller kortere Tid; dog varer
det i Reglen ikke længe, inden Bølgebevægelsen bliver saa stærk,
som den i Forhold til Vindens Styrke kan blive. Da vi have
seet, at et Tryk paa Vandet eller en Bølgedal nodvendigviis
har et Bølgebjerg paa hver Side til Følge, saa vilde en op-
staaet Bølgebevægelse af et enkelt Tryk ogsaa udbrede sig lige-
ligt til begge Sider eller egentlig til alle Sider, hvad vi ogsaa
have seet; men da Vinden kun kommer fra en Side og tilmed
træffer Havfladen i en skraa Retning, saa følger heraf, at
Bølgebevægelsen meest beguustiges i Retningen med Vinden.
Da Bolgen, som hæver sig hoit over Havfladen, i Vindsiden
lider et endnu større Tryk af Vinden, hvilket endog begunstiges
derved, at der paa de store Bølger danne sig mindre og paa
disse igjen Krusbølger, hvorved Vinden med større Kraft og i
længere Tidsmomenter griber ind i disse Ujevnheder, saa at
Bølgen endmere tvinges over mod Lce, seer det ud, som om
den havde en fremadgaaende Bevægelse i Retning af Vinden.
En Ubetydelighed bliver den virkeligt ogsaa herved tvunget frem
2