Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
17 Tilsyneladende har vel Bslgen en fremadskridende Bevæ- gelse, men i Virkeligheden ikke, hvorom man kan overbevise sig ved at kaste en Pind eller andet Legeme, som flyder paa Van- det, deri; det vil da ikke gaae fremad, hvis ikke Vinden eller en anden Kraft driver det, men blive paa samme Sted, kun gyngende op og ned. Vi have seet, at Vinden har en bølgende Bevægelse, og at det er denne, som giver en Kornager en Bølgegang som om det var et flydende Legeme, idet Kornet afvexlende trykkes ned og reiser sig, og vi kunne her see, at en bølgende Bevægelse kan sinde Sted uden en cirkelformig eller elliptisk Bevægelse as Massens Partikler, som jo her slet ikke kan tænkes mnlig. I Havet er Vinden den eneste Kraft, som frembringer Bølgebevægelsen. Dersom Vinden gik parallel med Havfladen, vilde den kun ved Rivning kunne bevirke en svag Krusning af Vandet; men da vi nu have seet, hvorledes den bevæger sig i Nærheden af Jordfladen, foraarsager den herved en stærkere eller svagere Bevægelse i Vandet, eftersom den selv er stærkere eller svagere og blæser i længere eller kortere Tid; dog varer det i Reglen ikke længe, inden Bølgebevægelsen bliver saa stærk, som den i Forhold til Vindens Styrke kan blive. Da vi have seet, at et Tryk paa Vandet eller en Bølgedal nodvendigviis har et Bølgebjerg paa hver Side til Følge, saa vilde en op- staaet Bølgebevægelse af et enkelt Tryk ogsaa udbrede sig lige- ligt til begge Sider eller egentlig til alle Sider, hvad vi ogsaa have seet; men da Vinden kun kommer fra en Side og tilmed træffer Havfladen i en skraa Retning, saa følger heraf, at Bølgebevægelsen meest beguustiges i Retningen med Vinden. Da Bolgen, som hæver sig hoit over Havfladen, i Vindsiden lider et endnu større Tryk af Vinden, hvilket endog begunstiges derved, at der paa de store Bølger danne sig mindre og paa disse igjen Krusbølger, hvorved Vinden med større Kraft og i længere Tidsmomenter griber ind i disse Ujevnheder, saa at Bølgen endmere tvinges over mod Lce, seer det ud, som om den havde en fremadgaaende Bevægelse i Retning af Vinden. En Ubetydelighed bliver den virkeligt ogsaa herved tvunget frem 2