Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

18 og tvinges endog undertiden til at stumme i Toppen og styrte over. Den er ogsaa altid mere affladet i Vindsiden og mere steil i Læsiden, ligesom Bølgedalen er dybest nærmest Bøl- gens Forside. Derfor faaer et Fartøi i Læsiden ogsaa et Stpd. At den fremadskridende Bevægelse kun er tilsyneladende, sees ogsaa klart nok, naar Vinden blæser fra Land, da Bøl- gerne ligefuldt rulle mod Land; men det kan kun skee i store Vande, ikke i smaae Søer. Naar en stor Vandmasse nemlig er sat i Bølgebevægelse, forplanter denne sig til begge Sider, ligemeget om Vinden blæser fra eller paa Land, og naar Vin- den vedvarer, altsaa ogsaa Bevægelsen i rum Sp, saa maa denne ogsaa naae Land paa begge Sider. Vinden kan nok nærmest under Laud sætte nogle Bølger i Gang, som gaae fra Land, men deels fordi den som fralands Vind virker mindre stærkt under Landet, deels fordi Vandet her i Reglen er mindre dybt, kunne Bølgerne kun naae en ubetydelig Størrelse og opsluges derfor ganske af de store, som danne sig i rum Sp. Anderledes er det i smaae Vande; her kunne ikke danne sig saa store Bplger, og den Vandmasse, som sættes i Bevæ- gelse i Midten, kan ikke forplante sig mod Vinden og de Bhlger, som denne danner under Land; derfor see vi her Bøl- gerne gaae fra samme Kant som Vinden. Som Følge af den store Bandmasse, der sættes i Bevæ- gelse i et aabent Hav, er det ogsaa, at der endnu flere Dage efter en Storm, selv om Vinden blæser fra Laud, rulle Bølger imod dette; thi er Vandmassen engang sat i Bevægelse, kan denne ifølge Inertiens Lov ikke pludseligt ophøre, men maa vedblive i nogen Tid. Selv under foregaaende Storm bevæger der sig altid idetmindste mindre Bølger mod Land, hvilket er en lige- frem Følge af Bølgens Dannelsesmaade og Bevægelsens For- plantning. Det er forresten det st'Mneste Syn, man kan see ved Havet, naar, efter en Storm og med Fralandsvind, de store Bølger, med deres sneehvide skammende Toppe, styrte over mod Land, og Solen til samme Tid skinner; thi da kastes