Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

319 uafhængige Betjente; thi havde jeg ikke havt Jessen til at støtte mig, vilde det maaskee neppe have lykkedes at bringe Fred tilveie. Bønderne paaberaabte sig nemlig, at den Frihed, de toge sig, havde de altid havt, og Klitbetjentene forsikkrede, at de ikke kunde holde bedre .Fred end de gjorde; men da de saae, at Jessen kunde holde Fred i sit Distrikt, og da Be- boerne mærkede, at de ikke kunde lade deres Kreaturer gaae løse, da de saa bleve optagne, naar de kom ind over Grcendsen til ham, saa bleve de kede af at betale Mulkter, og Klit- betjentene bleve tvungne til at holde Fred, thi de saae nu, at det baade kunde og skulde lade sig gjøre. , Klittens Dæmpning. At dæmpe en Sandflugtsstrækning bestaaer i, ved et eller andet Middel at standse dens Flugtbarhed. Herved komme især tre Ting i Betragtning, nemlig: Ved hvilke Midler og paa hvilken Maade man bør dæmpe, og i hvilken Orden det bør skee. Vi ville først gjennemgaae de forfljellige Dcempnings- methoder, som kunne udføres enten ved døde eller levende Materiali er. Hvor Sandlaget ikke er tykkere, end at man ved at kulegrave kan naae Undergrunden, anvendes undertiden dette. Herved bliver Sandet da dækket med et Lag Jord, som hindrer Sandflugten. Man kan ogsaa tilføre Leer eller Steen og bedække Sandfladen dermed i 6" Tykkelse, dog behpver et Steenlag akke at være mere end 3" tykt. Man bør helst bruge Leer, da Fladen saa kan benyttes til Dyrkning. Efter Pannewitz koster 1 preussisk Morgen at dække 8" tykt med Leer og Jord 85 Thaler, altsaa vilde 1 Td. Ld. herefter koste henimod 250 Rdlr. Beskikning med Straa bliver hyppigt brngt og er alle- rede forklaret under den kunstige Klits Dannelse og Be- handling. « Ogsaa en blot Bedækning med Straa, f. Ex. slaaet Klittag, Lyng o. s. v., kommer undertiden til Anvendelse; men