Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

320 da Materialet kun strøes over Sandene uden nogen Be- fæstelse, er denne Maade ikke at anbefale, medmindre Fladen tillige bliver beplantet med Klittag eller bestukket med Straa, i hvilket Fald en Udstrpening as Halm kunde hjælpe til at dække og Bestikningen eller Plantningen foretages lidt videre; dog blæser selv i dette Tilfælde Halmen undertiden sammen i smaae Bunker. Hvor Tang haves, benyttes ogsaa dette. Sluttede Rækker af Rør og Langhalm ere allerede om- talte. Man anvender ogsaa Dækning med Riis, som ligger tæt samlede, i Rækker, ligesom Skaarene paa en Kornmark, saa- ledes at Nødenden vender mod Vinden og Rækkerne staae lodrette paa dennes Retning. Man gaaer imod Vinden ved Lægningen og lægger den ydre Række saaledes, at Toppen af denne dækker Rodenden af den indre, o. s. fr. Tidligere har man ogsaa ofte brugt Riisgjcerder, som bleve satte parallele med hverandre og saaledes, at Vinden stod lodret paa Rækkerne. De bleve gjorte 3—5' hvie og satte i en Afstand, der endog beløb sig til 80 ä 100 Skridt. Men denne Maade er deels temmelig upraktisk, deels, lige- som den foregaaende, kostbar. Ogsaa bruger man istedetfor Gjcerder at sætte Risene paa Enden i sluttede Rækker. Foruden disse har man deels anvendt, deels foreslaaet endeel andre Maader at dæmpe paa, men da de enten ere upraktiske eller af lidet Værd, forbigaaes de her. Og selv flere af de her nævnte kunne kun anvendes paa smaae Flader, s. Ex. i Indsande, hvorimod de færreste finde Anvendelse i de store Klitter. Døde Materialier bør ikke benyttes, naar de ikke ere varige, undtagen hvor Forholdene ere saaledes, at de ikke kunne undgaaes; thi da de skulle gjentages efter eet eller nogle Aars Forløb, fordyre de Dæmpningen uden at bringe den synderligt videre fremad. Efter saaledes at have gjennemgaae^ de døde Materialiers Anvendelse, ville vi nu gaae over til de levende Materialiers.