Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
321 Vi have ved den kunstige Klits Dannelse omtalt Plant- ning med Klittag og Marehalm, og da disse to Græsarter ogsaa anvendes i den gamle Klit, ville vi for Meblikket ikke nærmere beskjceftige os med dem. En anden Maade at dæmpe Klitten paa skeer ved at be- lægge den med Grønsvær af Græs eller Lyng. Denne skæres i 18" lange, 9" brede og 6" tykke Tsrv eller Sader. Hermed belægges Sandene saaledes, at Saderne danne parallelt- lobende Linier, som staae lodrette paa Vindretningen, idet Enderne af Saderne støde tæt sammen, medens der mellem hver Række kan være en Afstand af 9—12". Saderne maae lægges fast og noiagtigt slutte til Sandfladen. For bedre at bevare dem mod Udtørring og for at befordre Sammen- voxningen, bpr de lægges i Furer, saaledes at de komme til at ligge i Sand omtrent til den øverste Kant. Naar en Fure er stovtet og Tørven lagt tilrette, kastes Sandet fra næste Fure op mod den sidste Række, hvorved Mellemrummet mellem denne og den paafølgende altsaa forhøjes saameget som det opkastede Sand opfylder. Hensigten med en saadan Belægning er dobbelt, nemlig, ikke alene at dæmpe i øje- blikket, men ved Gadernes Sammenvoxning at dæmpe for be- standigt. Det er derfor ogsaa bedre at lægge 'disse tæt til hverandre med Siderne, end at lade et Rum være imellem dem, men herved forbyres Belægningen indtil det Dobbelte, uden dog at være aldeles nødvendig, medmindre Fladen skulde være saa steil, at Vinden ikke fandt Læ bag Rækkerne, men slog ned imellem dem, hvorved den vilde undergrave dem, bringe dem i Uorden og nu foraarsage ny Sandflugt. Skeer Belægningen med Mellemrum, maae Rækkerne løbe, som nævnt, for at Vinden og Solstraalerne i den varmeste Tid paa Dagen ikke skulle falde ind imellem dem og derved endmere udtørre Sandet og Saderne. Er det at befrygte, at en langsgaaende Vind skulde gjore Brud mellem Rækkerne, kan dette forebygges ved at lægge en Tprv tvers over Mellemrummene for hver 6—12( For hurtigere at faae en Sammenvoxning af den hele Flade 21