Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

322 tilvejebragt, besaaes Mellemrummene mev Marehalm, Sand- Svingel og Almindelig Hvene eller med Gyvel og Tornblad. Indeholder Fladen nogen Fugtighed, vilde Hvidklover maaskee være anvendelig, da den ret godt trives i Sandbund og giver en god Grpnsvcer, og den vilde tilmed finde lidt Næring i den lagte Grønsvær. Ere Forholdene passende, kunde man ogsaa plante Naaletrceer mellem Rækkerne. Jyvrigt vil denne Maade at dæmpe Saudflugten paa neppe finde nogen udstrakt Anvendelse, deels fordi den er noget kostbar, deels fordi der mangler Grønsvær. Indfundene ville nærmest have godt af den, og den passer ogsaa bedst for dem; det er ogsaa nok muligt, at den uagtet sin Kostbarhed burde foretrækkes Dæmpning med Klittag, og ganske vist bør den det under Forhold, hvor man kunde være sikker paa Grønsværens Fremvoxniug, da Klittagplautningen, især paa Indsande, trevent flaaer an og altsaa oftere skal gjen- tages. Efter Ehtelweins Wasserbaukunst koste 100 Stkr. Saver, IL" l. 6" br. og 3 ä 4" tykke, at stikke og sætte i Hobe 10 a 12 h. Efter „Woltmanns Beiträge zur hhdrau- lischen Architectur, 1791", koster 1 Hf Node godt at bedække med fast Grønsvær 6—8" tykt omtr. 2 a 3 Mk. Efter Abrahamson og Fog „Militær Lommebog for den danste Hær, 1855", kan 1 Mand i 1 Time skære 60 Græstørv (til Be- klædning af Standser); I Mand fører i 1 Time 200 Græs- tørv paa en Strækning af 100; i samme Tidsrum kan 1 Mand anbringe 125 Torv i Beklædningen. Woltmann regner 18' til 1 Rode; 1 Node er altsaa liig 81 Hj Alen. Hans Beklædning er tæt (ikke med Mellem- rum), og Mønten hamborgsk Courant. Efter Hartig, „Uber Bildung und Befestigung der Dunen", skal der findes en ganske original Idee til Sandflugts- strcekningers Dæmpning i et Skrift fra 1809, som er trykt for den psterrigske Negjerings Regning og skrevet af en Hr. Wietsch, saavidt jeg veed, østerrigsk Oberst. Det gjcelder nok egentlig Dæmpningen eller rettere Opdyrkningen af de ungarske