Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

335 lighed kan Pandet, som tilføres Planterne ved Sandflugt, heller ikke give, thi det er jo netop det selvsamme Sand, som der plantes i. Ta det nu tilmed viser sig, at en Plantning ogsaa kan blive tilføgen med et ringe Lag Sand uden at voxe, saa er det aabenbart, at den Indflydelse, som Sand- flugten har paa en Plantnings Læxt, flet ikke bestaaer i andet, end at Planterne komme til at staae dybt, og ved et Forsøg, jeg havde anstillet med dyb Plantning, viste det sig, at Plan- terne i 15—18" Dybde havde lange Trevlerødder, som allerede havde forgrenet sig, skjpndt det var i første Sommer efter Plantningen, at jeg gravede dem op forat undersøge dem. Ved sædvanlig Plantning kunne Planterne vel skyde enkelte Rod- trevler af 1—3 maaflee 4" Længde, men de gaae senere bort, ligesom hele Planten, der kun lever saalcenge som den endnu indeholder Næringsstof i sig selv, thi den maa, ligesom Dyret, der ingen Næring saaer, leve af sig selv. Men derfor bliver den naturligviis ogsaa svagere og svagere og døer omsider, sædvanligt i 3die Aar. Jeg har ihvrigt ogsaa prøvet at .afskære Bladene før og afflaae Planterne med en Lee til forskjellig Tid efter Plantningen, men derved bleve de endnu slettere og dækkede tilmed maa- deligt. At gjode plantet Klittag med Kjokkensalt har ikke havt nogen Forandring til Følge, derimod har jeg fundet, at det forsinker nogle Frparters Spiring, andre komme slet ikke op. Paa en ikke høi Klitbakke har jeg anstillet Forsøg med at lægge Klittag- og Marehalmrødder (Rodstokke) i 6" dybe Furer. Rpdderne vare deels flaarne i 6" lange Stykker, deels i 1 Alen lange, lagte langs i Furen og dækkede med Sand til dennes øverste Rand. Begge gave gode Skud, især Marehalmen. Forat prøve, hvorvidt Klittag muligen kunde opelskes og udbredes over Klitten ved Frp, har jeg deels bredsaaet det efter Plantningen, deels for denne. Ved at saae det efter Plantningen bliver det aldeles ikke dækket, men ved at saae