Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

336 det fyr denne, bliver det enten traadt ned ved Buskplantning, eller skovlet ned ved Dcekplantniug, og da ved §enne Sandet af den ene Fure lægges over den anden, vil Frøet blive dækket i sorskjellig Dybde. Ved alle tre Besaaeninger kan det komme meget godt op og holde sig et Aar, skjsndt det dog er flint af Blade, men i anden Sommer gaaer det ud. Andre Gange kommer det slet ikke op, og ofte gaaer det ud i første Sommer, naar Varme og Tørke blive stærke. De samme Resultater have været Følge af Dibling af Ax og Saaening af Frø i Huller, gjorte ved at lette Sandet med en Hakke og uuder den at lægge en Priis Frø, hvorefter Hakken borttages og Sandet falder ned i Hullet. Derimod har jeg, ledet af Roddannelsen af de Planter, som voxe paa Laudtungen ved Agger, og som særdeles villigt voxe ved Omplantning, forspgt at opelske Planter paa en liden Vold eller Forhpining, som jeg lod opkaste af Sand paa Landtungen. Dette lykkedes særdeles vel, idet Frøet kom godt op og gav saa kraftfulde Planter, at de allerede i 3die Aar begyndte at bære Frø, og da de ingen Sandflugt fik, udviklede Rødderne sig trevleformigt. Disse Planter vare overordentlig villige til at voxe efter Omplantning og gave hurtigt en god Bevoxning, uden at maaskee en eneste af dem gik ud. Vi ville nu gaae over til de andre Planter, hvormed jeg har anstillet Forsyg. Disse ere: Marehalm, Qvikhvede eller Qvikgrces, Sandsvingel, Strandcert, Noclieago kipulina, Rng, Gold Byg fUorclkum murinums, Blød Heire, Almindelig Kjellingtand, Almindelig Hvene, Foder Lucerne, Regnfang, Npllike, Tvebo-Nelde, Hvidklyver, Strandsennop, Sandskjceg, Sandstar, Raigræs, Eng - Rottehale, Spergel, Faare - Svingel, Eng - Napgræs, Vikker, UeclioaKo moclia, Blaa Lupin, Gunl Lupin, Seradella og Akkeleie. Marehalmen er behandlet ganske paa samme Maade som Klittaget og har givet samme Resultater, kun har jeg rkke prøvet at plante den saa dybt som dette.