Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

337 Qvikhvede eller Almindelig Qvik voxer villigt og udbreder sig stærkt paa sandet Bund, jeg fandt det derfor vcerdt at anstille Forsøg med den i Klitten. Til den Ende lagde jeg Nødder i Furer paa en liden 3 a 4' hsi Klitbakke, som ligger- ved en Lavning, hvori der om Vinteren staaer Vand. Der kom ogsaa mange Planter, og de stode ret godt i første og andet Aar, men bleve allerede svagere i 3die, og i 6te Aar efter Lægningen var der kun enkelte svage Piller tilbage. Paa en høiere Bakke, udsatte for Vinden, bleve Bladene strax afsvedne, esterat de vare komne op, og der kom ingen nye igjen. Med de øvrige nævnte Planter har jeg kun anstillet Saaeningsforsvg deels paa samme Maade som med Klittaget, med Undtagelse af Dibling as Ax, deels ved at ælte Frø i Leer, blandet med Sand og dannet i Skiver, som tillige paa begge Sider bleve bestrøede med Frø, og endeligen ved i gravede Huller at komme endeel Leer, hvorpaa Frøet blev strøet og blandet lidt med og derpaa dækket med Sand. Jeg antog nemlig, at Leret, som trækker endeel Fugtighed til sig af Luften og vanfkeligen afgiver den, derved vilde befordre Spi- ringen og de unge Planters Vcept, da det ikke var haardt eller Lindende og saaledes utilgængeligt for Plantersdderne. Leerskiverne bleve vel temmelig haarde, men de antoges at vilde holde Sandet noget fugtigt under dem, og stjøndt det Frø, som laae dybt inde i dem, ikke vel kunde komme frem, hvis Sommeren blev tør, saa var der dog nok paa Ider- siderne til at spire. Disse Skiver bleve lagte lidt under Sandets Overflade, saaledes at de dcekkedes af 2" Sand. Ogsaa med Qvik, Marehalm og Klittag gjordes disse Forssg. Af alle disse Frøsorter kom Spergel og Rugen bedst. Denne stod tæt, men var overmaade fim og kort. Det længste Straa, jeg sandt, var kun 16" hpit, men ellers 9 a 10", med fire smaae, fine, a 1—1^" lange Blade og et 3—maafkee E" langt Ax. Den bar Blomst, men 22