Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

338 knnde ikke bære Frugt. Spergelen bar Frugt, men Harerne vare flemme til at afgnave Plantens Top før Frugtansatsen. Af de øvrige Frøsorter kom enten flet intet op eller gave kun faa og svage Planter, som tildeels gik nd igjen. Vi ville her kun nævne de opkomne Planter, som ere: Sand- svingel, hvoraf der kom endeel, som endnu i 2den Sommer stod ret godt. Strandcert, ikke mange og svage, gik senere væk. Almindelig Qvik. Strandsennop. Naigræs. Hvid- kløver. Vikker, endeel. Sandskjceg er jeg uvis om, da jeg ikke veed, om de fundne Planter muligen ere selvsaaede, men mange kom ikke. Af Blaa Lupin kom flere, og enkelte støde i flere Aar og bare Frugt. Af Akkeleie kom mange, men de holdt sig bestandigt smaae. Af det Frø, som var saaet paa Leer, kom intet, og kun lidet af det, der var saaet i Leerskiverne, blandt hvilket et Par Marehalmplanter støde godt. Foruden de anførte Maader har jeg ogsaa saaet noget Frø i Riller, endvidere paa et Stykke plhiet Klit, hvor- efter Frøet blev nedharvet, og endeligen bredsaaet paa bar Bund, det vil sige, paa Klitten, som den var, og derpaa nedpløiet Frøet et Par Tommer dybt; men uden at andet end enkelte Klittag- og Marehalmplanter kom frem. Jeg vil endnu paa dette Sted bemærke, at af nogle Kartofler, som jeg engang lagde ved Foden i Læsiden af en Bakke, spirede der kun een, som blev 2 a 3" hot og ansatte en halv Snees Knolde af Størrelse som lollandske graae LErter. Vi ville nu gaae over til de Forsøg, jeg har anstillet paa Vindsiden af exponerede Sande med Træarter, og be- gynde med Saaeningsforsøgene. Frøsorterne ere følgende: Wble, Fyr, Havtorn, Røn, Hyld, Hyben, Guldregn, Krcekling eller Revlingbcer, Sand - Rose, Rødgran, Hvidgran, Weimouthsfyr, Lærke, Ene, Almindelig Ahorn, ?inus (^dies) alba, Hedelhng, Rakler af 8alix arermriu, Gyvel, Tornblad, luniperns virtziuiaua, Kirsebærstene, Stikkels- bær, ?inus mops, kiuus au8lriaea, Balsam-Gran, Birk,