Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
340 af dem alle, og Nødderne ville følgelig være lidt længere end her er angivet. Paa samme Maade som ovenfor saaet om Foraaret s. A.: Fyr, Rødgran, Lærke, Weimouthsfyr, Ene og Guldregn. Mange Guldregn og Naaletrceplanter, navnlig Fyrrearterne, kom op samme Aar, men Naaletrceerne ikke fyr fra Midten af Juli. I 1848, Midsommer, fandtes 3 Ene. I Foraaret 1849 var den bedste Fyr Itz" høi og Md s. A. 6"; derimod vare Guldregnene gaaede vcek paa et Par Stykker uær. I 1853, om Efteraaret, fandt jeg 59 Ene og 11 Fhr, hvoraf den ene dog var en liden Weimouthsfyr. Enenes Green- udbredelse gik fra et Par Tommer til 12", flere vare 6", og havde en god Rodvcext. Med Fyrren var det ligesaa, kun at den største udbredte sig 18" og laae fladt henad Sandet, ligesom Enen. Dog maa det vel bemærkes, at det kun var paa een Led, nemlig i N. V.—S. O., at Planterne udbredte sig saa stærkt, paa den anden Led vare de meget smallere. 1854 i August stode Planterne omtrent som s. A., maast'ee var der dog et Par Fhr gaaede bort, og den største Fyr iaae fladt henad Sandet, var blottet for Naale indtil Green- spidserne, hvor der'sad en Dusk, og kom i det Hele til at see daarligere ud Aar for Aar i de sidste Aaringer. 1855 i August vare alle Planter gaaede vcek, enten blæste op eller, hvad der er rimeligere, dækkede ved Sandflugt, med Und- tagelse af 2 Fhr, som vel stode, men vare gaaede ud, og Sandet var blæst fra dem. Den ene var 9" hsi, eller rettere, havde en Udstrækning af 9" over Jorden til den yderste Greenspids; thi den stod ikke opret, men laae bøiet for Vin- den, saa at den kun stod 4" over Jorden i lodret Maal. Roden bestod af en Pælerod, som brækkedes over ved at trække Planten op, og endeel Trevlerødder as 6 a 8" Længde og en lang Siderod, som med Hovedroden var 2^ lang, men ogsaa afbrudt, saa at den i sin Heelhed vel omtrent har været 3^ lang. Den gik, ligesom Trevlerpdderne, ned i en siraa Retning under en Vinkel af knap 45°. Denne Rod- green var kun omtrent 1'" tyk ved Basis, tog kun meget