Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

341 langsomt af mod Spidsen (var valseformig), bruun af Farve og besat med endeel Trevlerødder paa hele sin Længde af indtil 6 L 7" Længde. Stammen var 3'" i Diameter ved Roden. Indtil 1^" Høide var den fri for Grene, paa andre 14" var den fuld af Qviste paa Vindsiden og af færre, læn- gere, egentlige Grene paa Læsiden. Fortsættelsen af Stammen var dyd bort, saa at den kun ialt var 3" høi. En anden Plante var omtrent af samme Beskaffenhed, dog havde Hoved- roden -flere lange Rodtrevler eller Rodgrene af indtil 2' Længde. Muligen havde den foregaaende strænge Vinter pde- lagt dem. Dette var Høsten efter 11 Pund Frø, blandet og udsaaet paa 1 Skp. Land. Af andre Planter, som ere komne efter Saaeuingsforsog, kunne nævnes: Ahorn, Tornblad, Gyvel, Stikkelsbær, åuniperus virAiniana?, Kirsebær, Eg. Men as dem alle er der ingen, som har holdt og udviklet sig blot til nogenlunde antagelig Størrelse, undtagen Gyvel og Tornblad. Denne voxer meget frodigt og udbreder sig rosetform^gt som en teet Busk as 2—4' Diameter. Den giver en særdeles god Bedækning og et rigeligt Affald af Blade. Gyvelen bliver vel stærkt an- grebet as Harer, som endog gnave den af under Sandfladen, hvorved den omsider gaaer ud; men det vilde forbyde sig selv, naar Planten blev almindelig. Findes der derimod kun nogle faa Stykker, som hidtil har været Tilfældet, kunne de snart faae Bugt med dem, fljøndt Planterne villigt flyde igjen. Tornbladen angribes ikke af Harer, derimod synes mange at dræbes af Frost. Dette vilde maaskee dog ogsaa ophsre, naar en større Flade blev bevoxet og dækket dermed, og Tabet vilde sandsynlig ogsaa erstattes ved Selvbesaaening. Men selv uden dette holder den døde Bust sig overmaade længe, og herved saavelsom ved det Affald, den giver, ind- finder der sig andre Planter, som indtage dens Plads, navnlig Sand-Svingel, hvorved Aabningen bliver lukket og Klitten bevoxet. Saavel Gyvel som Tornblad voxe saa frodigt, at de allerede i 3die Aar blomstre; Tornblad blomstrer ofte to