Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
345 afgnavet af Harer, og af Guldregn gnavede de Barken. Af Naaletrceerne var kinus inops bedst, dernæst ^bi68 alba. De øvrige Planter mislykkedes meer eller mindre. Planterne bleve satte om Esteraaret og paa Grund as Sandets Porysitet noget dybere end de havde staaet for. Gyvelen og Tornblad vare 2-aarige Planter, det vil sige, de vare to Sommere gamle og vare omplantede eller udpriklede om Foraaret samme Aar, som de bleve plantede i Klitten. Nogle Planter bleve plantede i noget god Jord, som lagdes i Plantehullerne, men jeg kunde ikke kjende nogen Forskjel i Vcexten af dem, som saaledes vare planlede, og dem, som vare plantede i det bare Sand. Nogle viste vel en stærkere Væxt første Aar, men andre ikke, og senere syntes Væxten at være eens. Ved at afskære nogle af Planterne om Foraaret, efterat de vare satte, skøde disse bedre end de ikte asskaarne, men ogsaa her syntes Forsijellen senere at udjevne sig. Fyrren gik ud. Ifølge senere Forsøg er t'iuus maiitimus gaaet ud; Hvidgran synes at holde sig bedre end Rodgran og vel omtr. som ^diks alba. Uimts iuops er den bedste af Naaletrceerne, dernæst kinus austiiaea. Weimouthsshrren er maadelig. Hvid- Ellen har holdt sig bedre end Naaletrceerne. Birken er derimod simpel. Et Par Hindbær og LleasnUs lalikolius ftaae kummerligt, dog har en Hindbær skudt en svag Udløber. En Hvid-El, som havde staaet i 4 Aar, havde en Rod af 1 Alens Længde, som gik lige i Dybden, var trevlet og i det Hele ret godt udviklet, men Planten var dog kun omtrent 8 ä 9" hoi og saae svag ud. Forat gaae til den modsatte Iderlighed, har jeg ogsaa en- gang anstillet Forsøg i en Slette, som ligger i Læ. Jeg lod knlegrave nogle Render om Sommeren og beplantede dem deels samme Efteraar, deels næste Foraar, saavel med Stik- linger som Planter. Om Sommeren var den aldeles tør, men saavel om Esteraaret som følgende Foraar blev den ved indtrædende Regn saa vaad, at den ene Halvdeel endog stod under et svagt Lag Vand, og i den anden Halvdeel stillede der sig strax Vand i de gravede Huller. Jeg ønskede