Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
346 vel Sletten fugtig, men i den Grad vaad, som den blev, havde jeg ikke ønsket den; thi jeg behøvede ikke at lære af Xeuophon eller Jschomachus, at det ikke duer at plante i Vand. Imidlertid gjorde jeg det, forat prøve, hvorledes Ud- faldet vilde blive af et saadant Experiment. Stiklingerne, som vare af sorskjellige Pile- eller Poppelarter, gik alle væk, med Undtagelse af nogle yderst svage Exemplarer, som neppe knude friste Livet. Ogsaa Planterne gik størstedeels ud. Af dem, som staae tilbage, staaer Rød-Ellen meget godt og fro- digt, men udvikler sig i Buskform, med de fleste og længste Grene mod Læ. Planterne, som nu have staaet i 7 Aar, ere 6 u 7' lange, med en lodret Høide af 3^ a 5^. Næstefter kommer Hvid-Ellen, men den er dog kun 2^ hpi og har ikke det kraftige Udseende som Rvd-Ellen. Endeel Ege staae meget vaadt, men blive dog ved at holde sig, skjøndt de kun ere 3 a 4" høie. Desuden findes nogle Nyn, Guldregn og Vidiepiil, men de ere svage og staae tildeels mere tprt. Der- imod findes der to Lærke og 2 Fyr, som, uagtet det fugtige Element, see godt ud. Deu ene Lærke er 3' hpi og har sidste Aar skudt N', og den ene Fyr er 2' hyt og har sidste Aar skudt Endeknoppen er borte, men den flyder frem i Lce. Forresten har jeg kun eengang plantet uogle 5-aarige Fyr og Gran i Lce ved Foden af en Bakke og et Par Fod op paa Siden, skjpndt det vilde have lynnet sig bedre og givet mere Glæde at plante paa Sandenes Læside, end paa den ikke bevoxede Vindside; men jeg kunde ikke overkomme begge Dele af Mangel paa Midler, og saa foretrak jeg Vindsiden, som den der trængte haardest og var vanskeligst at komme tilrette med. Af disse Fyr og Gran staae de forneden paa Sletten daarligst og udbrede sig meest som lave Buste; de bedste staae ovenfor Bakkens Fod. Af Fyrren ere de hpieste 4 ä 5^ og have sidste Aar skudt 6 a 7"; Stammerne ere 1—1^" i Diameter. Nogle have en enkelt Kogle. Granen har en Høide as indtil 12 u 21", har kun skudt 2 te 4" sidste Aar og har ikke nogen stærk Farve. Fyrrene ere alle