Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

347 meer eller mindre visne og Topskuddet gaaet bort af mange. Hvor dette er uskadt, ere dog de nederste Grene uden friske Naale, og mærkeligt er det, at Toppen helder mod N. eller N. V., og at Naalene begynde først at visne paa S. O. Siden, stjøndt Planterne staae paa Dstsiden af Bakken. Mange have Buskform, især de nederste. Hvad Aarsagen er til Planternes Heldning, kan jeg ikke afgjore, thi at N. V. Vinden skulde kunne svøbe omkring Bakkens sydøstre Hjørne, der er meget afrundet, og i hvis Nærhed de staae, synes ikke saa rimeligt, og dog synes der heller ikke at være andet, som kan bevirke det. Grunden til Naalenes Affald hos Fyrren er mig ogsaa ubekjendt, thi om end de nederste skulde staae for lavt, idet der muligen kunde være Grundvand, synes dette dog mindre sandsynligt med Hensyn til de ooerste; thi fordet- fvrste.staae disse omtrent 2' over Sletten ved Klittens Fod, og denne ligger omtrent 2' høiere end den laveste Deel af Sletten, hvor der dog kun er Vand, naar der stemmes for det. Altsaa maae de idetmindste staae 4' over Grundvandet, en Dybde, hvortil Fyrrens Pælerod vel kan naae, men som man dog efter Plantens Væxt og Alder neppe skulde formode, saameget mindre, som Pæleroden vistnok enten var afskaaren, da jeg modtog Planterne, eller blev det af mig. Jeg har uheldigviis ikke noteret det, men jeg troer ikke, at min Hu- kommelse bedrager mig. Om dette muligen kunde bevirke Naalenes Affald, maa jeg lade henstaae ubesvaret. Det er nu 10 Aar siden de bleve plantede. Vi have i det Foregaaende seet, at Klittaget, som det plantes nu, ikke voxer, men at det kun kan holde sig i 8 a 10 Aar, hvorefter Klitten maa beplantes paanh. Dette er en meget stor Ulempe og forsinker Klittens endelige Bevoxning overordentlig meget. Vi bør detfor bestræbe os for at bringe Klittaget til at voxe, da det i saa Fald vil beskytte Klitten i - lang Tid; men selv i dette Fald vil den dog ikke blive varigt bevoxet og dæmpet; dette kan kun skee ved at bringe den under Bevoxniug med Træarter, og det er dette, der bør være Endemaalet for alle vore Anstrcengelser. Men det har sine