Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
349 plantning, hvilke Arter vi bør vælge, og hvorledes vi forskaffe os dem. Hensigten med Træopelfkning er ikke alene, som vi have bemærket, varigt at bringe Klitten under Bevoxning og derved sor bestandigt dæmpe den, men tillige at forbedre den og derved gjøre den skikket til Dyrk- ning, og at afgive umiddelbar Benyttelse af Træ. Træer kunne bedre end nogen anden Plante afgive et varigt Værn for Klitten, først fordi de opnaae en høiere Alder og give et rigeligt Lovfald, dernæst fordi de, efterhaanden som de ældes og gaae bort, forplante sig deels ved Frø, som i det forraadnede Løv finder et passende Leie for dets Spi- ring, deels ved Rodskud. Alene herved vindes overordentligt meget, idet man da sparer det Arbeide og de Penge, som aarligt medgaaer til Klittens Dæmpning og Vedlige- holdelse, og det er ikke ubetydeligt. I Thisted Amt udgjpr den aarlige Arbejdskraft omtrent HOO Spanddage og 10,000 Gangdage, og i hele Jylland udgjpr den maastee 5000 Spand- dage og 30,000 Gangdage, som naar vi regne 1 Spanddag --- 9 Mark og 1 Gangdag 2 Mark giver en Sum af 17,500 Rdlr. aarligt foruden Lønninger. Træer forbedre Klitten, idet de ved deres dybtgaaende Rødder drage Næring fra de dybere liggende Sandlag og gjengive den til Overfladen ved de affaldne Blade og Grene, ved hvis Forraadnelse der efterhaanden dannes et betydeligt Humuslag, hvilket da gM Klitten skikket til Dyrkning af Græs og andre dyrkelige Planter, naar man ikke længer vil have eller behøver Træerne. Hvormegen Humus Træerne i en given Tid kunne af- give, beroer naturligviis deels paa deres Vcext, deels paa deres Lpvmcengde. Efter Sinclairs Agerdyrkningslcere vil man i Flandern have fundet, at Fyr i 35 Aar giver et plsieligt Jordsmon af 5 a 6 Tommers Tykkelse, men det er ganske vist formeget. Efter Pfeil skulle de tørre Naale i en Fhrrebestand paa slet Bund aarligt beløbe sig til 1000 Pund paa 1 Td. Ld. Antage vi endog 2000 Pund, saa vilde