Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
349
plantning, hvilke Arter vi bør vælge, og hvorledes
vi forskaffe os dem.
Hensigten med Træopelfkning er ikke alene, som vi have
bemærket, varigt at bringe Klitten under Bevoxning
og derved sor bestandigt dæmpe den, men tillige at
forbedre den og derved gjøre den skikket til Dyrk-
ning, og at afgive umiddelbar Benyttelse af Træ.
Træer kunne bedre end nogen anden Plante afgive et
varigt Værn for Klitten, først fordi de opnaae en høiere
Alder og give et rigeligt Lovfald, dernæst fordi de, efterhaanden
som de ældes og gaae bort, forplante sig deels ved Frø, som
i det forraadnede Løv finder et passende Leie for dets Spi-
ring, deels ved Rodskud. Alene herved vindes overordentligt
meget, idet man da sparer det Arbeide og de Penge,
som aarligt medgaaer til Klittens Dæmpning og Vedlige-
holdelse, og det er ikke ubetydeligt. I Thisted Amt udgjpr
den aarlige Arbejdskraft omtrent HOO Spanddage og 10,000
Gangdage, og i hele Jylland udgjpr den maastee 5000 Spand-
dage og 30,000 Gangdage, som naar vi regne 1 Spanddag
--- 9 Mark og 1 Gangdag 2 Mark giver en Sum af
17,500 Rdlr. aarligt foruden Lønninger.
Træer forbedre Klitten, idet de ved deres dybtgaaende
Rødder drage Næring fra de dybere liggende Sandlag og
gjengive den til Overfladen ved de affaldne Blade og Grene,
ved hvis Forraadnelse der efterhaanden dannes et betydeligt
Humuslag, hvilket da gM Klitten skikket til Dyrkning af
Græs og andre dyrkelige Planter, naar man ikke længer vil
have eller behøver Træerne.
Hvormegen Humus Træerne i en given Tid kunne af-
give, beroer naturligviis deels paa deres Vcext, deels paa
deres Lpvmcengde. Efter Sinclairs Agerdyrkningslcere
vil man i Flandern have fundet, at Fyr i 35 Aar giver et
plsieligt Jordsmon af 5 a 6 Tommers Tykkelse, men det er
ganske vist formeget. Efter Pfeil skulle de tørre Naale i en
Fhrrebestand paa slet Bund aarligt beløbe sig til 1000 Pund
paa 1 Td. Ld. Antage vi endog 2000 Pund, saa vilde