Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
350 Humuslaget dog neppe blive større end tykt, hvilket i 35 Aar knn vilde udgjøre omtrent 1 Tomme. Og Støckhardt (Chemiske Markprcedikener, ved Møller Holst, 1859) siger endog, at Humusdcekket af en Skovbestand paa mager Sand- bund knn med Nød og Neppe udgjør eller 1 Tomme i 50—60 Aar. I Johnstons Forelæsninger over Agerdyrknings- chemie og Jordbundslære berettes, at en Jordbund, som kun er 1 sk. værd pr. Acre, bliver, med Lcerkebestand, efter 30 Aars Forløb 7 il 10 8b. værd, hvorimod Fyr giver Jorden en langt ringere Værdi. Jpvrigt anbefales af Sprengel, „Die Lehre von den Urbarmachnngen und Grundverbesserungen, 1846", Gyvel og Torublad som særdeles flikkede til For- bedring af Jordbunden, og vist er det, at hvad enten man benytter den ene etter den anden Træart, saa vil Klitten der- ved blive forbedret, men man maa naturligviis vælge saa- danne Arter, som bedst passe til Forholdene. Hvilke Træarter bIr vi da vælge, og hvad kunne vi vente os af dem som Skovtræer? — Det er ofte sagt, at det er umuligt at opelske Skov paa Jyllauds Vest- kyst, fordi Træerne ikke kunne voxe der. Førend vi gaae over til Klitten, ville vi lidt nærmere undersøge denne Paastand. Bi see aldrig et Træ her paa Kysten, som er ndsat for N. V. Vinden, uden at det maa boie sig for den, og de fleste blive derhos toptørre, ja gaae endog ud. Havtorn og Bukke- torn ere ifølge mine Erfaringer de haardføreste Buskarter. Disse kunne staae aldeles frit uden at blive toptørre, men de ere mere greenrige i Lce end i Vindsiden. Af egentlige Træer ere Asken og Almen udentvivl de haardføreste, skjondt Ahorn, Solvpoppel og Hvid-El ogsaa vise sig haardfore, hvorimod Birk, Piil, Kauadist Poppel og Sort Poppel ikke taale Vin- den. Pilen er vel ikke egentlig kjcelen og er meget at anbe- fale som Lætræ bag et Dige, hvilket den snart voxer over og holder sig i en Deel Aar, men gammel bliver den ikke. Almen har jeg antaget for det haardfpreste Træ, men jeg har dog seet Alme af 20' Hylde gaae aldeles ud, naar de bleve