Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

351 udsatte for Vinden, og selv Asten, som dog er et meget haard- ført Træ, og maaskee haardfprere end Almen, maa bukke under, naar den stilles frit. Vinden virker som Gift. Barken bliver nemlig først paa Vindsiden opsvulmet, ujevn, som om den var fuld af Vabler, men den er alligevel fast og ikke løsnet fra den grpnne Bark; det er kun Korken, som er for- tykket, dens Celler ere større end i Læsiden, hvor den endnu kan være glat, og i det grønne Barklag er Chlorophhllet mere mørkt end i Læ. Men efterhaanden forplanter Syg- dommen sig over Læsiden, og den Deel af Grenen eller Stam- men, som saaledes angribes, døer bort. Naar Topskuddet er borte, søger Træets Reproduktionskraft at erstatte det ved et Skud nedenfor den bortdøde Deel. Dette skyder skraat iveiret mod Læ, men lider samme Skjebne som Topskuddet, idet en- deel af det døer. Nedenfor den fortørrede Stump skyder Grenen et nyt Skud, som atter gaaer i skraa Retning mod Lce, og saaledes bliver Træet ved, indtil en vis Grændse, at flyde forneden og hentørres foroven. Staaer Træet frit, kan det naturligviis ikke voxe Fig' 28- i Hviden, men bliver en forkrøblet Busk; staaer det derimod bag et Dige eller andet Lce, voxer det saa høit som dette er, U s men naar det kommer M hertil, maa dets Krone ! bpie sig, som nævnt, og U j man seer den da danne tiW ! sig ovenfor Diget som Taget paa et Huus. Ofte er Heldningen saa stærk, at der fra Stammen til de hderste Greenspidser mod Lce er 8 k 10', medens der ikke er en Green i Vindsiden. Et Træ, som her hyppigt træffes, er Hyld, og det er utvivlsomt det haardforeste af alle vore Træer, Bukketorn og Havtorn fraregnet; thi om det end ligesom andre Træer bliver topthrt og maa bhie sig stærkt for