Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
359
Maader; men hos begge Planter synes Stiklinger bedst at
lykkes, naar de sættes om Foraaret.
Vi bør altid søge at forskaffe os gode og unge Planter
med en vel udviklet og trevlet Rod, opgrave dem med For-
sigtighed, saa at Rødderne ikke beskadiges, beskytte Rødderne mod
Tørke under Transporten og ved Plantningen og plante dem
med Omhyggelighed. Jeg har vel seet mange Planter blive
plantede flet, men som dog ere blevne til Træer; jeg har endog
seet dem blive plantede i en vaad, seig Leer, bevoxet med
stivt Græs og Siv, efterat Npdderne i flere Timer havde
været udsatte for Luften, og Plantningen blive udført maadeligt,
idet Planterne bleve stillede i Plantehullet, Jord og Græs-
tørv kastet i, indtil Hullet var fyldt, hvorefter Planten rettedes
og Jorden traadtes fast til den, og dog bleve Planterne til
Træer. I flere Aar stode de vel meget forknytte, og man
havde ondt ved at sinde dem mellem det lange Græs, men
efterhaanden kom de sig, og nu danne de en smuk, ung
Skov. SkjMdt saadan Plantning undertiden lykkes, maa
man dog ikke troe, at det skeer hver Gang, og i hvert Fald
forsinkes Væxten i flere Aar. Er Jordbunden flet, lykkes de
slet ikke, og man har kun Tab istedetfor Glæde af dem ; derfor
maa man ikke efterligne den i Klitten, men plante med Omhu.
Ogsaa bor man vogte sig for Planter, som have staaet for
tæt, thi de ere lange og opløbne Pidske, oftest med nogle faa
lange Rødder uden synderlige Trevlerødder. Naar disse
Pidske blive plantede selv i god Jord paa en fri Plads, kunne
mange af dem neppe bære sig selv, og om de endog kunne
det, døer Stammen i Reglen bort. Plantes de om Efter-
aaret, gaae de væk samme Vinter, plantes de om Foraaret,
gaae de ud næste Vinter, og man nødes i hvert Fald til at
stære dem af. Derhos staae de deels som Følge af den frie
og uvante Stilling, deels paa Grund af Roddannelsen i flere,
3 eller 4, Aar i en sygelig Tilstand. De skyde vel hvert
Aar Blade, men ikke flere, end at de knnne friste Livet, deres
Virksomhed gaaer ud paa en kraftig Roddannelse, og først
naar denne er tilveiebragt, begynder Virksomheden i den over-