Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
359 Maader; men hos begge Planter synes Stiklinger bedst at lykkes, naar de sættes om Foraaret. Vi bør altid søge at forskaffe os gode og unge Planter med en vel udviklet og trevlet Rod, opgrave dem med For- sigtighed, saa at Rødderne ikke beskadiges, beskytte Rødderne mod Tørke under Transporten og ved Plantningen og plante dem med Omhyggelighed. Jeg har vel seet mange Planter blive plantede flet, men som dog ere blevne til Træer; jeg har endog seet dem blive plantede i en vaad, seig Leer, bevoxet med stivt Græs og Siv, efterat Npdderne i flere Timer havde været udsatte for Luften, og Plantningen blive udført maadeligt, idet Planterne bleve stillede i Plantehullet, Jord og Græs- tørv kastet i, indtil Hullet var fyldt, hvorefter Planten rettedes og Jorden traadtes fast til den, og dog bleve Planterne til Træer. I flere Aar stode de vel meget forknytte, og man havde ondt ved at sinde dem mellem det lange Græs, men efterhaanden kom de sig, og nu danne de en smuk, ung Skov. SkjMdt saadan Plantning undertiden lykkes, maa man dog ikke troe, at det skeer hver Gang, og i hvert Fald forsinkes Væxten i flere Aar. Er Jordbunden flet, lykkes de slet ikke, og man har kun Tab istedetfor Glæde af dem ; derfor maa man ikke efterligne den i Klitten, men plante med Omhu. Ogsaa bor man vogte sig for Planter, som have staaet for tæt, thi de ere lange og opløbne Pidske, oftest med nogle faa lange Rødder uden synderlige Trevlerødder. Naar disse Pidske blive plantede selv i god Jord paa en fri Plads, kunne mange af dem neppe bære sig selv, og om de endog kunne det, døer Stammen i Reglen bort. Plantes de om Efter- aaret, gaae de væk samme Vinter, plantes de om Foraaret, gaae de ud næste Vinter, og man nødes i hvert Fald til at stære dem af. Derhos staae de deels som Følge af den frie og uvante Stilling, deels paa Grund af Roddannelsen i flere, 3 eller 4, Aar i en sygelig Tilstand. De skyde vel hvert Aar Blade, men ikke flere, end at de knnne friste Livet, deres Virksomhed gaaer ud paa en kraftig Roddannelse, og først naar denne er tilveiebragt, begynder Virksomheden i den over-