Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
360
jordiske Deel, og de begynde nu at give Skud, og kunne
endog give meget stærke Skud, hvorpaa jeg forau har givet
Exempel fra min Have; men den Tid, der gaaer med til
Roddannelsen og til at væune dem til de nye Forhold, gaaer
tabt. Staae Planterne meget indesluttede, s. Ex. tæt omgiven
af Skov, vise de sig ogsaa forknytte ved at flyttes til en fri
Beliggenhed. Men medens saadanne Planter i god Jord
dog kunne komme sig igjen, saa er dette i Klitten laugt
vanskeligere, de gaae endog ofte ud, og om de end holde
Livet, saa forknyttes de dog ofte for deres hele Liv.
Det er ligeledes eu Nødvendighed at beskytte Rødderne
vel mod Tørke, thi fortørres de, kunne de ikke let igjen resti-
tueres paa Grund af den ringe Næring og Fugtighed, de
finde i Klitten, og mange gaae ud. Jeg har ogsaa i denne
Henseende anstillet Forsøg, thi eftersom vort Klitvæseu er ind-
rettet, kan man ikke vente nogen synderlig Forsigtighed eller
Omhu, hverken med Hensyn til Planternes Omgang eller
Plantning, og da Regjeringen ikke har været tilbøjelig til at
gaae ind paa en Forandring af Klitvæsenet, men snarere viist
Uvillie dertil, saa har jeg heller ikke kunnet vente, at Omhu
for Planterne eller Plantningen vilde blive viist, om den end
blev iværksat. Jeg har fundet, at alle Planter lide selv ved
nogle Minutters Udsættelse for Foraarsluften, og udsættes de
i denne Tid et Qvarteer, blive mange dræbte. Om Efter -
aaret er Luften ialmindelighed fugtigere og mindre tørrende,
Planterne lide da ikke saameget i lige lang Tid, men lide dog
altid. Det er nemlig de fins Trevler, gjeunern hvilke Planten
skal have sin Næring, og disse fortprres overordentlig let, især
de blode og svampede Rodspidser. Ved den tørre Lufts
Indvirkning uddunste de stærkt, og da de ere ude af
istand til at erstatte Uddunstningen, idet de ingen Næring
kunne drage til sig ovenfor Jorden, saa sammenflrumpes og
fortørres Cellerne; kunne Planterne nu ikke reproducere nye
Celler eller have Evne til at restituere de fortørrede, saa lide
de meer eller mindre, eller gaae aldeles ud. Alle Planter ere
ikke lige ømfindtlige; Løvtræer kunne ialmindelighed bedre taale