Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
360 jordiske Deel, og de begynde nu at give Skud, og kunne endog give meget stærke Skud, hvorpaa jeg forau har givet Exempel fra min Have; men den Tid, der gaaer med til Roddannelsen og til at væune dem til de nye Forhold, gaaer tabt. Staae Planterne meget indesluttede, s. Ex. tæt omgiven af Skov, vise de sig ogsaa forknytte ved at flyttes til en fri Beliggenhed. Men medens saadanne Planter i god Jord dog kunne komme sig igjen, saa er dette i Klitten laugt vanskeligere, de gaae endog ofte ud, og om de end holde Livet, saa forknyttes de dog ofte for deres hele Liv. Det er ligeledes eu Nødvendighed at beskytte Rødderne vel mod Tørke, thi fortørres de, kunne de ikke let igjen resti- tueres paa Grund af den ringe Næring og Fugtighed, de finde i Klitten, og mange gaae ud. Jeg har ogsaa i denne Henseende anstillet Forsøg, thi eftersom vort Klitvæseu er ind- rettet, kan man ikke vente nogen synderlig Forsigtighed eller Omhu, hverken med Hensyn til Planternes Omgang eller Plantning, og da Regjeringen ikke har været tilbøjelig til at gaae ind paa en Forandring af Klitvæsenet, men snarere viist Uvillie dertil, saa har jeg heller ikke kunnet vente, at Omhu for Planterne eller Plantningen vilde blive viist, om den end blev iværksat. Jeg har fundet, at alle Planter lide selv ved nogle Minutters Udsættelse for Foraarsluften, og udsættes de i denne Tid et Qvarteer, blive mange dræbte. Om Efter - aaret er Luften ialmindelighed fugtigere og mindre tørrende, Planterne lide da ikke saameget i lige lang Tid, men lide dog altid. Det er nemlig de fins Trevler, gjeunern hvilke Planten skal have sin Næring, og disse fortprres overordentlig let, især de blode og svampede Rodspidser. Ved den tørre Lufts Indvirkning uddunste de stærkt, og da de ere ude af istand til at erstatte Uddunstningen, idet de ingen Næring kunne drage til sig ovenfor Jorden, saa sammenflrumpes og fortørres Cellerne; kunne Planterne nu ikke reproducere nye Celler eller have Evne til at restituere de fortørrede, saa lide de meer eller mindre, eller gaae aldeles ud. Alle Planter ere ikke lige ømfindtlige; Løvtræer kunne ialmindelighed bedre taale