Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

361 en liden Fortørring end Naaletrceer, Gyvel og Torueblad ere mere ømfindtlige end Bukketorn og Havtorn; men som sagt, de lide alle, og man maa derfor vogte sig for at udsætte Rødderne for Luften, hvoraf de faae et hvidligt Udseende. Ofte kunne Planter, som have været udsatte for Luften og hvis Rødder derved ere blevne temmelig meget fortørrede, igjen komme sig, naar de plantes i nærende og frist Jord, hvorimod de, plantede i Klitten, ufejlbarligt vilde gaae ud, og da det over- hovedet er vanskeligere at opelske Planter i- denne, end i hun, bør altsaa ogsaa en saameget større Forsigtighed anvendes. For saameget muligt at beskytte Rødderne mod Udtprriug, er det godt at trække dem igjennem en Vælling af Leer og Vand, hvorved der danner sig et ganske tyndt Lag heraf omkring dem. Med Hensyn til Planternes Gjødning, som bestaaer i at fylde Plantehullet med god Jord og plante i denne, da ere Meningerne derom deelte. Overførsler Biermans har i den nyere Tid anvendt og meget anbefalet en Kulturjord, be- staaeude af Grøusværafle og forraadnet Grønsvær, hvorom nærmere kan læses i Beermanns „De Buttlarske og Bier- mansfle Kulturmethoder, 1849". Medens Nogle efterligne denne Maade at nære Planten paa efter dens Udplantning, sige Andre og navnlig thdske Forstmænd, at den er unaturlig, da Plauterne derved i Ungdommen vcennes til større Nærings- behov, end de som større finde i Jordbunden; for Fyrren er den desuden enduu upassende, fordi der derved danues fladt- strygende Rødder, medens den dog i Reglen behøver dybt- gaaende paa den Bund, hvor man ialmindelighed dyrker den, og dette er især Tilfældet i Klitten. Vist er det, at Planten drives frem, gjmnemfletter og omklamrer en saa'dan Jord med sine Rødder, ligesom i en Urtepotte; men hvorvidt den senere skulde lide derunder, tør jeg ikke afgjore. Jøvrigl er Methoden ingenlunde ny, selv ikke i Danmark; thi allerede Schaffer an- befaler at lægge Vcextjord omkring Rødderne af Hvid-El, naar den plantes i Sand, forat Rødderne kunne rodfæstes, og i Beckmanns „Beytrage zur Verbesserung der Forst-