Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

20 Regel, at Bølgens Høide forholder sig som Qvadratroden af Vandets Dybde, hvori de dannes. Til hvilken Dybde Bølgebevægelsen forplanter sig er ogsaa endnu uafgjort og angives meget forskjelligt. Saaledes fortæller Blesson, at han i en Søgang, hvor Brændingen var saa stærk, at den kastede nævestore Stene frem og tilbage, paa 12—13^ Dybde fandt Bevægelsen næsten umærkelig. Derimod fortælles efter Bremontier, at man paa sine Steder endnu vil spore Bølgebevægelsen i en Dybde af 500^, Andre sige 600^, og man vil endog vide, at den kan naae indtil 700'. Dykkere skulle have udtalt, at de i den heftigste Storm ikke spore nogen Bevægelse i en Dybde af 15 Favne. Andre auslaae Dybden kun til 6^, og Belidor antager, at paa 12—15' er Bølge- bevægelsen lidet mærkelig og paa 24—25' meget svag. En Dykker ved Agger har ikke kunnet mærke nogen Bevægelse paa 18'Vand, naar Vinden var saa stærk, at Baadene, som betjente Dykkeren, kun med Msie knude holde sig. Jøvrigt kan Bølge- bevægelsens Dybde naturligviis ikke være eens overalt eller til alle Tider, men maa rette sig efter Havets Dybde og Udstræk- ning, Vindens Styrke og Varighed, men at den kan gaae temmelig dybt, sees af de Sthrtesper, som foranlediges af dybt- liggende Skær. Bølgens Hastighed retter sig ogsaa efter Havets Dybde og Udstrækning. I Vesterhavet gjores i Storm omtrent 5 a 6 Bølgeflag i Minntet. Man antager rigtigst 6 Slag som det almindelige, men de ere ikke alle lige stærke. Jalmindelighed kommer der et Par eller nogle svage mellem to stærke, dog har jeg ikke fundet, at nogen Regelmcessighed eller bestemt Følge finder Sted, hvilket dog Nogle paastaae, f. Ex. Blesson, der mener, at hver 3die Bølge er en stor, saaat der kommer to smaae mellem hver to store. I en Indsø sandt jeg ved nogen, dog ikke stærk Blæst, at der gjordes 36 Bølgeslag i Minutet og i en Dam fulgte de saa hurtigt paa hinanden, at der endog forløb mindre end et Sekund mellem hvert Slag, maaskee kunde man endog antage 2 Bplgeslag i Sekundet.