Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

21 Bølgens Form. Ved en regelmæssig Bølgebevægelse skulde man antage, at den Kurve, som et Bølgebjergs Overflade danner, maatte ganske stemme overeens med Bølgedalens, idet at den samme Vandmasse, som fortrænges af denne, maatte indeholdes i hiin. Men det er alligevel ikke Tilfældet, og selv Forsiden af et Bølgebjerg eller en Bølgedal er ikke lig Bagsiden af samme. Det lader sig ogsaa indsee ved Maaden, hvorpaa Bølgen dannes. Naar Vandet nemlig trykkes forat danne en Bølgedal, skhdes det derved til begge Sider forat danne to tilsvarende Bølgebjerge; men medens dettes Vandpartikler Uhindret kunne flydes frem og opad paa den Side, som vender mob Dalen, lider det derimod et Tryk, paa den modsatte Side, af den Vandmasse, som ikke sættes i Bevægelse, og idet at Bjergets Vanddele paa denne Side kun kunne hæves netop ved dette Tryk eller den Modstand, som det her lider, saa følger, at Bjerget her bliver mere brat eller steilt, medens det paa Bagsiden bliver mere fladt. Men endnu mere viser For- siden sig steil og Bagsiden sig flad, naar Bølgegangen bevirkes af Binden, idet denne da, som alt bemærket, tillige trykker paa selve Bjergets Side, hvorved det endmere tvinges over i Læ. For at faae et nærmere Begreb om Bolgens Form vil jeg vedføje nogle Figurer. Fig. 5. Vi see her at Bølgebjergets Hvide forholder sig til dets Brede som 1:9,2, til Bagsiden som 1:8,2 og til Forsiden som 1:1, endvidere, at Bølgedalens Brede forholder sig til Bølgebjergets som 1:3,066. Bølgen er vistnok taget af et lidet Vandftade eller Dam, men de nærmere Omstændigheder, Vindforholdene o. s. v. ere ikke optegnede. Maalene ere Deci- malmaal.