Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

22 Fig. 6. 3;" Denne Figur er taget efter Bølgen i et Vandstade eller Vandhul paa Veien i Agger og i en stærk Blæst. Hullet var kun et Par Tommer dybt og et Par Alen i Udstrækning. Heraf fremgaaer, at Forholdet af Bølgebjergets Høide til Vreden er som 1: 16, til Bagsiden som 1: 14 og til Forsiden som 1:2. Vinden var saa stærk, at den undertiden ved stærke Stød kunde drive hele Vandmassen et Par Alen frem, men naar Vindstødet ophørte, løb Vandet strax tilbage igjen. De ved- føjede Maal ere Duodecimalmaal. Skjøndt vi nu have seet Bølger i Sand og i Vand, maae vi dog ingenlunde troe, at Bølgerne i Havet ere saaledes dannede som disse, og ligesaalidet som de i Fig. 4, thi hverken det ene eller andet finder Sted. De ere mere lig Fig. 7, dog er Formen noget forstjellig efter Vandets Dybde og Udstrækning, som og efter Vindens Styrke. I smaae Have, som Bstersoen, ere Bølgerne mere uregelmæssige, ligesom ophobede og korte, de følge hurtigere paa hinanden, og der er kortere Mellemrum mellem Bølgebjergene; i Vesterhavet ere de bredere, regel- mæssigere og af længere Udstrækning, i det Hele høiere og større; i de store Have kunne de være særdeles lange, komme mere regelmæssigt og jevnt efter hinanden og ere her hoiest og størst. Bølgens Virkning. Førend jeg gaaer over til denne Gjenstand, maa jeg meddele en Figur af Havets Bund, saaledes som jeg har fundet den i Vesterhavet ligefor Agger. Man seer deraf, at Havet er temmelig brat dybt til Land, at der ligger en Revle temmelig ncer Land, som dog ialmiudelighed er dybere under Vandet end paa dette Sted, og at der i længere Afstand fra Land findes en anden Banke, paa hvilken Vandforskjellen dog ikke er stor i Sammenligning med Dybden indenfor den. Skjpndt den i Almindelighed kaldes den