Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
23 anden eller ydre Revle, medens den førstnævnte kaldes den første eller indre, er det maaskee dog tvivlsomt, hvorvidt den er en Revle, som altsaa beholder sin Afstand fra Land, Fig. 7. Havstok. eller blot en fast Banke, der, efterhaanden som Kysten bort- skylles, fjerner sig mere og mere derfra. Længere nordefter, omtrent fra Hanstedholmen, skal der ligge 3 Revler parallele med Landet. Man kalder den Deel af Havbunden, som fra Land løber straat og temmelig brat ued, Havstokken, og ialmindelighed kaldes ogsaa den Deel af Landet, som Bølgen løber opad, saaledes; man kalder den ogsaa Stranden. Man kunde kalde denne Bølgerummet eller den ovre Havstok og den anden den nedre. Naar Bunden er jevn, og Bølgen kan bevæge sig frem Uden Modstand, bliver Bevægelsen ogsaa jevn, og Bplgerne, eller som Søfolk sige, Søerne, styrte da sjeldnere over. Mpder Bølgen derimod en Ujevnhed paa Bunden, f. Ex. en Revle, opstemmes den derved og styrter brusende over. Naar Bølgen naaer Land, hindres den her i sin frie Bevægelse og antager en ganske anden Form end i det aabne Hav, thi idet at Bølgebjerget stal dannes, bliver Vandmassen, som ellers skydes tilside og opad, herved indeklemt mellem den bratte Havstok paa den ene Side og Vandmassen og Bølgebevægelsen i Havet paa den anden. Denne saaledes indeklemte Deel tvinges derved til at reise sig næsten perpen-