Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
364
Foraarsplantniugen forsættes den derimod i en ny Stilling
og skal samtidigt søge sine Saar lægte, den har altsaa ikke
det Forspring, som Efteraarsplantningen tilbyder. Dog tor-
jeg ikke afgjore noget i denne Henseende; men as de faa
Planter, jeg har plantet i Klitten, synes det næsten som om
Naaletrceerne holde meest af Foraarsplantning, medens Lov-
træerne maastee foretrække Efteraarsplantning.
Efter disse indledende og foreløbige Bemærkninger ville
vi nu gaae over til Klittens Dæmpning og Behandling.
Det første vi maae sørge for er at forskaffe os godt
Klittag. Skulle vi søge det i den gamle Klit, da kan det
enten rhkkes eller graves op. Nogle holde for, at det er rig-
tigst at grave det op; men fordetførste vil derved endeel blive
gravet over og ødelagt, fordetandet bliver Klitten opgravet og
løsnet. Men ved at Klitten gjores aaben, risikerer man
naturligviis ny Sandflugt, og for at forebygge dette maae de
opgravede Steder igjen dæmpes, vi ville altsaa faae to Flader
at dæmpe for een. Klittaget burde vel saameget muligt søges
paa Læsiderne as Sandene, og om det her ikke gjorde saa-
megen L?kade at grave det op, og om Sandeue end igjen voxede til
deels ved de tilbageblevne Rødder, deels ved Frø, som blæsles
til fra Vindsideil, faa er det selv her en ødelæggelse, at be-
rpve Klitten sit Værn og derved gjyre den aaben; thi vor
Bestræbelse bor være at dæmpe, og dæmpe overalt. Da
Landsandeue ganske bør staaues for en saadan Vold, vil det
tilmed ofte blive vanskeligt at erholde det fornødne Klittag fra
Havsandeue, naar man ikke vil skade disse ligesaa meget som
man gavner de andre, og det er jo ikke Hensigten. Grunden
til at man vil have Klittaget gravet op, skal egentlig være
derved at forskaffe det endeel Rødder. Det var ogsaa meget
godt, naar man kunde forskaffe det disse; men efter Klittagets
Voxemaade og Roddannelse vilde man dog ikke opnaae andet,
end at faae nogle enkelte korte og gamle Trevlerødder med
Planten, og de ville neppe bidrage til at befordre dens Væxt,
maafkee endog ganske døe bort. Derhos vilde det være for-
buudeu med Vanskelighed at plante saadant Klittag, naar de